10 september 2013

Dobbeltkonfekt; H&M Paris Collection vs. Asos




Hvis nogen kender til min tidligere blog, så er dette koncept ikke helt nyt. Eller hvis man bare kender mig godt nok til at jeg er en kæmpe fashion-nørd, så kommer dette nok ikke som en overraskelse. Så skete det nemlig igen! Jeg faldt over to skønne kjoler som er nærmest identiske!
Det drejer sig om et par meget efterår/vinter relevante aran-strikkede kjoler. Og for at det ikke skal være løgn er begge i 100% naturmaterialer! Jeg er ved at DÅNE!
Men. For sådan et er der jo altid. H&M's udgave er fra den allerede udsolgte Paris-kollektion. Den er i 100% uld og gør sig så godt til vinter af samme grund, jeg føler den ville være perfekt til vores udestue som bliver helt enormt kold om vinteren, og hvor mit kontorhjørne er. Jeg så hurtigt for mig hvordan jeg ville sidde i kulden og slet ikke fryse og samtidig se super cool, grunge og Nordic noir ud.
Hvis jeg skal finde noget trøst i hele den situation (jeg var desværre forhindret i at shoppe kollektionen lige da den ramte webshoppen) så er det at hvis billederne taler sandt, så har den fra Asos altså en noget pænere og mere feminin pasform. Den har desuden rib på ærmerne så armene ser lidt slankere ud.
Men ellers ligner de altså hinanden vildt meget, med ekstra længde bagpå og hele strikkemønsteret. I dette slående tilfælde af lighed kan det muligvis bortforklares, da både farven sort og aran-strik jo er klassikere. Meeeen med lo-hi agtig kant og det hele...? Prismæssigt er de vel stort set det samme. Dog har jeg en bøn; hvis nogen ligger inde med den fra H&M i str. XS og ikke har vasket den endnu, så lad mig dog for pokker købe den! :o)

Klik videre på nedenstående links for at se den slående lighed!

H&M mønsterstrikket sweater

Asos Aran jumper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...