10 november 2014

UDE ER GODT - RIGTIGT GODT


I dag blev min datter 3 uger gammel. Det går simpelthen så stærkt! Og alligevel, så er 3 uger jo ikke meget. Hun blev født ved kejsersnit og det var mit 3. kejsersnit. Det bliver altså ikke nødvendigvis nemmere. Jeg vil stadig gerne skrive om fødslen, men jeg venter til næste uge når vi har været til en efterfødselssamtale med jordemoren der tog imod lillepigen.
Da babyen var 1 uge gammel var jeg et smut forbi efterfødselsklinikken på Skejby Sygehus fordi jeg var bange for at der var gået betændelse i mit ar. Det var der heldigvis ikke, men såret ER meget udsat når man ammer dagen lang og når maven.. tjah, lad os bare sige det som det er; hænger ned over såret! Et sår skal jo helst have luft.
Sidste uge var den så gal igen, da jeg havde (hmm. hvordan skiver man om det på en delikat måde) problemer med det jeg tror man kalder barselsflåd. Det var vagtlægen og hun var super sød og grundig, men MEGET hård mod min sårede mave, da hun skulle tjekke at alt var som det skulle være. Det var det heldigvis, så denne gang slap jeg også med skrækken.
Efterhånden er mit eneste problem at jeg simpelthen hr tabt ca. 7-8 kg men mangler MANGE for at være rigtigt glad. Rundt regnet vil jeg gerne af med 18 faktisk. Og det er ikke nogen nem opgave når jeg stadig ikke rigtigt kan komme så meget udenfor. Det er blevet til et par ture med barnevogn, men jeg er ved at blive sindssyg af ikke at komme udenfor hver dag. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt kan bugsere barnevognen ned selv endnu, da såret helst skal hele nogle uger endnu.
Efteråret er ellers så smukt lige nu, så jeg håber meget at jeg snart kan komme ud og af med dobbelthagen med videre! Samtidig skal jeg jo amme meget og jeg har fået at vide at lillepigen ikke har taget så meget på, så jeg er jo også lidt bekymret for at lave FOR meget!? Iiiih hvad gør man dog?
Ovenfor er et billede fra sidste uge. Det var super vejr og jeg elsker farverne, men ikke mit trætte fjæs og dobbelthagen så meget. Men det følger åbenbart bare med, jeg tager simpelthen meget på når jeg er gravid.. men nu må noget af det gerne forsvinde igen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...