13 december 2014

BARSELSVISIT OG BABYTØJ


I går var en dejlig dag. Jeg fik et længe ventet barselsvisit af min yndlingsveninde! Min lille pige er jo allerede 7 uger, snart 8, og jeg har bare glædet mig så meget til at vise hende frem til min veninde. Hvor heldig kan man være at hun så kommer forbi! Og hun havde sin søde mand med. De havde de sødeste, fineste små katterangler med fra IKEA (en sand geni-streg), som har sovende ansigt på den ene side og er vågen på den anden. Ydersiden er af blød 100% bomuld. Kaffe og kage blev det nu også til. Prinsessen sov gennem hele besøget, da hun desværre var meget forkølet. Jeg har kendt min veninde i 11 år og nu har vi fem børn ialt! Hun har desuden bil og hus og jeg har jo min fine uddannelse ;-) Det er så vildt at tænke på hvor langt vi er kommet og jeg er vildt taknemmelig for at hun stadig er i mit liv. Inden de kom forbi havde postbuddet været her med - rødme rødme - en lille pakke med det sødste babytøj fra Noa Noa.


Strikvesten har jeg været forelsket i side den dag den ramte butikkerne og webshoppen. Dengang var jeg gravid og vi kendte kønnet, men jeg prøvede virkelig at holde igen med at shoppe til lillepigen. Nu fandt jeg så lige nogle af de styles jeg elskede mest fra kollektionen hos www.raskerollinger.dk. En webshop der absolut kan anbefales! Ikke alene var priserne gode, levering var også hurtig og jeg fik sågar en håndskreven julehilsen. Så bliver det næppe mere hyggeligt! Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg har det nok lidt ligesom min morfar havde det; at en hilsen skrevet i hånden nu engang er mere personlig. Og tjaeh, man er vel en gammel sjæl.


Men tilbage til tøjet; jeg købte også et par leggings i uld/bomuld og denne kvalitet fra Noa Noa skal bestemt nok blive nævnt mange gange fremover her på bloggen! Jeg elsker simpelthen deres babytøj, som er sødt, stilfuldt, lidt vintage og materialevalget er vildt lækkert. Deres Doria bodyer passer også lillemusen så godt, jeg synes ellers mange bodyer har en tendens til at være lidt for bredskuldrede til babyer. Strik er også et meget ømt punkt for mig og detaljerne i vesten er fantastiske! Perlemorsknapperne er en perfekt prik over i'et. Som sagt - der kommer nok flere indlæg om Noa Noa Miniature Baby!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...