TILBAGEBLIK: DÅBSKJOLEN

Som jeg tror jeg skrev tidligere, har det været mit plan at lave et lille indlæg om min datters dåbskjole. Her kommer det, omtrent 3 måneder efter dåben-
Jeg lærte at strikke da min anden søn var 6 måneder og jeg gik derfor glip af meget babystrikkeri, da han jo hurtigt blev stor. Jeg fik dog hurtigt øje på en masse lækre vintage strikopskrifter, hvor jeg især faldt for et par dåbskjoler (lange, store kjoler). Pludseligt ventede jeg baby L. Som tidligere beskrevet, var det en hård graviditet og der blev ikke strikket meget. Så var hun her pludseligt. Og så var det jul. Og så skulle vi holde barnedåb, da jeg havde en drøm om at gøre det inden hun ville være for stor og derfor for bange for fremmede. Så invitationerne røg i al hast. Et andet ønske var - noget som forresten burde have sit helt eget indlæg - at tabe noget af den vægt der blev siddende/kom på imens jeg kom mig ovenpå fødslen af baby L. Derudover har jeg en stor tendens til at blive helt besat af et projekt - kjolen skulle være perfekt. Den skulle strikkes i uld/silke og af det tyndeste, letteste garn. Enhver der har strikket i helt edderkoppetyndt garn ved måske at man her ikke længere har glæde af garnets fine egenskaber som elasticitet når tråden er så tynd. Med andre ord er det besværligt og langsommeligt at arbejde med det helt tynde garn. Dette måtte jeg også sande. Så de smukke vintageopkrifter måtte til sidst lægges på hylden. Og nu havde jeg kun ca. 1 uge tilbage inden dåben. Uld/silke skulle garnet dog være og jeg fandt noget tykkere, men dog forholdsvis tyndt garn fra BC Garn (Silkbloom fino). Vildt lækker farve, kvalitet og shine. Desværre havde jeg jo ikke nogen opskrift at følge længere, så jeg besluttede mig for at designe kjolen selv. Jeg ville starte nede fra og have en bred og takket blondekant, gerne med så meget mønster som muligt (det skal jo ikke være for nemt!). Jeg prøvede flere forskellige, heriblandt godmother's lace (kender desværre ikke det danske navn for den kant) og blev ikke tilfreds. Til sidst fandt jeg en opskrift på nogle tørklæder, godt nok beregnet til det helt tynde garn, men jeg skulle jo blot bruge mønsteret nu da jeg skulle lave et helt andet produkt end et tørklæde. Jeg ændrede dog lidt i mønsteret da det oprindeligt var i retstrik, men jeg ville have et glattere udtryk. Jeg fortsatte i al hast da jeg jo virkelig have travlt, også med øvrig planlægning af barnedåb samt det at have tre børn som jo ikke lige har en pauseknap. Jeg endte med at være færdig en time før jeg skulle stå op på dåbsdagen - så nej, jeg fik IKKE sovet natten inden barnedåben. Kjolen blev presset det den nu kunne nå a blive og den passede heldigvis ok. Det blev ikke en lang, overdådig robe som jeg oprindeligt havde fantaseret om, men det blev dog en hjemmestrikket dåbskjole som lillepigen havde det lunt og godt i og alt klæder jo en skønhed! Dagen efter dåben holdt jeg en lille fotosession med baby L og fik en masse skønne billeder af hende i dåbstøjet. Alt imens hun lå på maven, trillede hun pludseligt for første gang fra mave til ryg! Noget jeg lige havde glemt, og som jeg måske havde troet var anderledes med nummer tre, er hvor helt ufatteligt stolt man kan blive af sine børns udførelse af ellers helt normale udviklingstrin. Her var der i hvert fald ikke et øje tørt og hun gjorde det lige en gang mere, så jeg kunne være sikker på at NU kunne hun altså. Og jo, der er fejl i mønstrene på kjolen. Men det er stadig mit første projekt uden opskrift, det hurtigste jeg nogensinde har strikket og så er det jo en hjemmegjort kjole til min baby. Så jeg endte med at blive ok tilfreds, måske særligt fordi de fleste havde regnet med hun skulle døbes i strømpebukser og body fordi jeg ikke havde tid nok til sidst. Baby L var så fin i body fra Joha i uld/silke og strømpebukser fra Melton bomuld/silke. Og moderen her, hun var pænt klatøjet!

TILBAGEBLIK: BARNEDÅB

Så blev der stille på bloggen!

For det første var der jo jul. Den var dejlig og det var så magisk at have en lille baby til jul, det var bare på en eller anden måde noget særligt ved julen. Drengene var jo henholdsvis 6 og 9 måneder til deres første jul, så det var lidt noget andet med en lille en på kun ca. 3-4 kg. Alle tre gange var det dog magisk. Men denne gang var så også vores første jul som "stor" familie. Tre børn, det er mange børn - mere end én til hver hånd! Julen var vellykket og det samme var nytårsaften. I år havde vi valgt ikke at reflektere så meget over det forgangne år - i hvert fald ikke tiden før baby L kom til i oktober. Ikke fordi man skal feje ting unde gulvtæppet, men fordi det er vores erfaring at dét at smide alle følelser og begivenheder op i luften og lade det hele kulminere på én aften, det er ganske enkelt for voldsomt. I hvert fald når man jo holder en "stille" aften (i modsætning til fest) og når man oplever svære ting, såsom dødsfald.

Den næste store ting, man kan vel sige årets første store begivenhed, var baby L's barnedåb. Vi klarede os igennem og jeg synes hun fik en dejlig fest. Det er svært med nummer tre, for man føler en blanding af at være rutineret (vi har jo holdt to gange barnedåb før) og samtidig føle at det måske er sidste gang det sker for os, ja så skal man jo lige have alle ambitioner ud i livet. Det blev på ingen måde perfekt, men det blev vel alligevel præcis som det skulle i al sin uperfekthed. Vi lavede det hele selv fra bunden; invitationer, madlavning, strikket dåbskjole, udsmykning, borddækning (da de først var hentet, samlet og sat op), fotografi og.. ja der var da plads til forbedring indenfor flere kategorier! L's dejlige mormor stod for maden, så den kunne der ikke sættes en finger på. Den var skøn og der var rigeligt til alle. Desværre er der ikke rigtigt billeder af maden, da "fotograferne" (min mand og stedfar) altså havde lidt for travlt med at socialisere med gæsterne.

Det hele var helt enormt tidskrævende og jeg tror vi regner med at købe os til det meste næste gang der skal holdes fest! Her er nogle billeder af invitationer (er du klar over hvor lang tid det tager at adressere og frankere så mange brev? hurra for snailmail!!). Jeg vil dedikere et indlæg til dåbskjolen, for baby L sover ikke så godt for tiden, så tilbageblik må tages i etaper. Her et billede af mig med guldklumpen fra januar.

Psst! Vi har også fået en (gammel og mølædt) bil (i januar)!

LUKSUS ER I DETALJERNE...

...og det ved Noa Noa godt. Indledningsvis vil jeg lige gøre opmærksom på at dette indlæg er et af e billed-tunge, samt at der vil komme rigtigt meget ros til særligt ét tøjmærke og sidst men ikke mindst; at jeg ikke bliver betalt for denne ros - selv om jeg nok burde blive det, for det er altså en af de helt gode roser. Nemlig til Noa Noa.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg altid har kigget længselsfuldt efter Noa Noa Miniature Baby-tøjet. I 6½ var jeg dog mor til drenge og derfor syntes jeg ikke lige det var passende at købe noget af det (!!!). Dagen efter jeg fandt ud af at vores tredje barn var en pige, fandt jeg ud af at den lokale børnetøjsbutik desværre havde ophørsudsalg. Jeg var lidt sent på den, så der var mest str. 56 tilbage men heldigvis en del fra Noa Noa. Så noget af det første jeg købte til lillepigen var altså fra Noa Noa. Efterfølgende har jeg måttet ty til Noa Noas webshop, hvilket dog har vist sig at være en sad fornøjelse. Varerne ankommer pakket i den fineste sarte rosa papirspose, med Noa Noa's fine logo på klistermærke som lukning. Dete synes jeg personligt er sindssygt lækkert (ja jeg er lidt diva-agtig måske). Og må jeg lige tilføje at Noa Noa er et af de få firmaer der kan få Postdanmark til rent faktisk at levere fra dag til dag?!

Således kommer vi til selve produkterne. Nogle af produkterne er nemlig også pakket i de fineste lyserøde æsker, hvilket gør dem helt perfekte som gaver, hvilket jeg selv har benyttet mig af. Det er særligt bodyer der er pakket sådan, har jeg erfaret.

Det er aldeles ikke spildt på mig at Noa Noa's ensfarvede bodyer har det fineste hulmønster og jeg elsker alle deres Doria-produkter. Eftersom jeg har en vinterbaby. er det særligt deres uld/bomuld jeg har haft kløere ude efter; bodyer, leggins og bluser. Ulden er ikke superwash (som jeg for nylig har ladet mig fortælle er lig med ødelagte evner hos ulden) og det er blødt og lækkert. Personligt kan jeg godt lide at der er bomuld inderst på babys krop. Detaljerne på produkterne, hvad enten det er fine prints eller hulmønster - jeg elsker teksturer på tøj og er vel ikke strikker for ingenting - eller knapper er altid fine. Perlemorsknapper bruges flittigt og jeg tror ikke det bliver mere yndigt og lækkert end dét. En bagdel kan dog være når baby kommer i pille-alderen, hvor det er vigtigt at være opmærksom på om hun kan nå og evt. hive knapperne af, det det jo er en kvælningsrisiko. Der er vi dog ikke kommet til endnu.

En anden lækker detalje er farverne. Jeg elsker at der er så mange forskellige fine nuancer. Der er både støvede, lækre nuancer og sommerkollektionerne ser ud til at have et fint udvalg af stærke, glade farver. Jeg kan rigtigt godt lide de mere douche farver så længe lillemusen er så lille som hun er (8 uger i går), men er også rigtig glad for de koralfarvede pieces vi har til hende.

De lidt mere "strikse" af mine personlige krav til babytøj, opfylder Noa Noa også. Således er det stort set udelukkende 100% naturmaterialer. Endnu bedre er at der - ifølge deres egen hjemmeside - tages hensyn til dyrevelfærd! Som nævnt i andre indlæg - som her - og her - betyder det enormt meget for mig. Jeg kan derfor med glæde konstatere at Noa Noa ikke længere anvender angora i deres produkter, samt at de har taget nødvendige forholdsregler for at komme udenom brug af uld i fårebesætninger hvor der anvendes mulesing. Noa Noa benytter også økologisk bomuld, hvilket de ifølge eget udsagn arbejder for at gøre i højere grad. Det er min erfaring at de ofte har smukke cardigans i øko-bomuld. Noget der som forbruger er meget svært at undersøge er også hvilke kemikalier der bruges i produktion, samt hvilke risici dette medfører. Her må jeg tage dem på ordet når de skriver at de overholder EU-reglerne, hvilket der slet ikke er grund til at betvivle. Efter min personlige mening kan man og godt være mere striks end EU. Jeg kunne også efterlyse at deres tøj kan mærkes med økotex eller lignende.
Jeg synes herudover tøjet har en god pasform, også efter vask, hvilket bestemt ikke er en selvfølge, især ikke for bodyer. Noa Noa kæler også for detaljerne i deres accessories, som det ses på det smukke broderi på skoene på billedet herunder.

Tjek det lækre økologiske sengetøj fra Cam Cam!

I dag kom så disse lækre produkter i min postkasse (alle fra Noa Noa bortset fra den grå H&M-babykjole som er i økobomuld. Synes H&M har et stort udvalg af økobomulds-produkter efterhånden):
:

Nu vil jeg snart forfatte en email hvor jeg spørger Noa Noa om de evt. har planer om at få mærket deres tøj, så vi kan være ekstra sikre på at det er uskadeligt :-)

STADIG LIDT TÅGET I LÅGET

I mandags blev lillepigen 5 uger. Hun var til læge, alt var super og hun vejer nu 3800 gram og er 53 cm lang! Store lille pige. For moderens vedkommende er babyboblen altså ikke helt lettet endnu. Men forhåbentlig kommer det. Vi starter til efterfødseltræning i morgen og julen sætter vi også hårdt ind med snart! Indtil videre nyder jeg bare min skønne lille datter og jeg tror vi er tæt på et navn.. meget tæt på!

DENNE LILLE DAME...

Bliver i dag - faktisk i skrivende stund om præcis 32 minutter - bliver min skønne lille pige 4 uger. I dag var der endnu en gang besøg fra sundhedsplejersken og det gik godt. Faktisk vejer lillepigen ca. 3600 gram hvilket betyder hun har taget ca. 600 gram på, på blot 10 dage. Muligvis også lidt en fejlagtig vægt, men jeg ved hun har taget en del på. Hun bliver mere og mere rund, hun er glad og der er masser af mælk! Faktisk så meget at det løber ca. hver 3. time  - uanset om lillepigen er vågen eller ikke! Meget mærkeligt. Og takker da guderne for ammeindlæg.
Nu håber jeg bare at jeg så også kan komme lidt af med.. skal vi bare kalde dem ammedepoterne? Indtil videre står vægten ret stille og har gjort det siden 10 dage efter fødsle, hvor der var røget ca. 7-8 kg. Det var dog mindre fedt da jeg blev spurgt for en uge siden hvornår jeg skal føde.. æh.. det HAR jeg sådan set gjort!! Av for pokker den sved.

Jeg synes dog at det vigtigste er at nyde den lille! Og det gør jeg absolut. Jeg er endelig ved at komme en smule ovenpå efter operationen og brysterne er ikke ømme mere osv. Alle de skønne ting man nu skal igennem når man har født :-)  Det der med at få tårer i øjnene når man beundrer den lille guldklump, det sker nu stadigvæk. Men det er også overvældende med alle de følelser. Jeg kan stadig ikke forstå hun virkelig er her - vores datter - og det føles som i går da jeg stod med den positive test. Der sker stadig ikke så meget her, da både lillepigen og jeg skulle have mulighed for at komme os ovenpå fødslen. Så det er ikke den mest action-packed november måned, men jeg er ret sikker på der skal ske en masse i december og de store drenge har jo også jævnligt arrangementer i skole og børnehave, legeaftaler med videre, så vi øver os stadig lidt i at have en hverdag med 3 børn.

Ok lige med hensyn til at shoppe.. så kan det jo også foregå hjemmefra (og det gør det).
Og julen, den er vi faktisk startet lidt på. Sidste weekend lavede drengene jo nisselandskab og denne weekend bød på julesmåkagebagning og julesnapselavning (ja, drengene hjalp med at lave den men de kommer nok til at vente 10+ år på at smage den slags!). Og så fik vi styr på en tradition med lillepigen. Vi har nemlig en vugge i min nærmeste familie - jeg var den første til at bruge den (den var godt nok brugt, men vi ved ikke helt hvorfor) og siden blev den brugt til min lillebror og derefter drengene. Det er derfor kun rigtigt at lillepigen også får den brugt. Den er også så fin, med moseskurv, bambusstel og hjul. Og så har min mor syet betrækket til den, det gjorde hun da jeg fik mit første barn.
Men det sjove er at vuggen så i weekenden (helt tilfældigt, faktisk) blev placeret under en gigantisk julestjerne med lys, købt i Ikea (det er mig der har dårlig julestil og insisterede på den blev købt). Og så lige nedenfor! Hvad synes i det ligner? Må indrømme at jeg fik associationer til en herre der blev født i Betlehem og snart har fødselsdag. Det ligner da så meget et krybbespil! Og man kan ganske vist ikke se det, men lillepigen ligger faktisk i vuggen. Helt perfekt til jul!

ENDNU EN BARSELSGAVE

Denne var faktisk den første barselsgave jeg så, da jeg kom hjem fra hospitalet. Min ammehjerne evnede ikke at få den med i mit forrige indlæg om barselsgaver, men det betyder bestemt ikke at den var mindre værdsat!!
Jeg er så heldig at have en mor - og faktisk også svigerfamilie - der er rigtigt søde til at sende blomster, ved særlige lejligheder. Muligvis klichéagtigt, men det lyser op og pynter så dejligt og jeg elsker virkelig at kigge på smukke blomster. Så her er det altid et hit! Da jeg skulle have min anden søn og derfor tilbragte nogle dage på hospitalet, havde min mor fundet en super smuk mor-barn buket blomster (kendte faktisk ikke fænomenet før) som stod og pyntede så flot sammen med nogle fine gaver, da vi kom hjem fra hospitalet. Og denne gang fik vi en lyserød en af slagsen. Det er simpelthen så hyggeligt, jeg elsker symbolikken i båndet der binder den store og den mindre buket sammen. Og når man så er ny mor og grådlabil, så er det bare så rørende at komme hjem til. Blomsterne var så smukke, krysantemum, roser og dahlia (tror jeg) med mere, og de holdt sig smukke i en hel uge.

Ovenover er billeder af "barselsbuketten" (dette års!) og nedenfor er den jeg fik da jeg havde fået min anden søn. Tusind tak mor!! Og tak for gaven til mig også - lækre produkter fra Origins (som jeg elsker).
Med min første søn fik jeg ikke en, men det er en helt anden og lang historie. Hans fødsel kom nemlig meget bag på os alle. Måske deler jeg historien her en dag? Her var i hvert fald et lille pip fra mig, om noget der varmer og rører mig og gør mig glad også når trætheden og ny-mor-tårerne er ved at overtage. Hvor er jeg heldig at have mine skønne børn og verdens mest betænksomme mor. Gid jeg bliver lige så god for mine børn.

BARSELSGAVER

Jeg må indrømme at jeg elsker at shoppe til mine børn! Og det er også super sjovt at få lov at shoppe både pige- og drengetøj. Men jeg elsker simpelthen også at få gaver til de små og særligt barselsgaverne er så hyggelige. Det er så rart at vide at nogen tænker på vores lille nye guldklump! Det er også en speciel ting, det med at få tøj fordi det ikke nødvendigvis er noget jeg selv ville købe eller vide eksisterer, men så får den lille det og så synes jeg bare det er SÅ lækkert, sødt og fint. Da vi fik vores anden søn fik vi ikke så meget tøj i barselsgave, hvilket jeg egentlig var lidt ked af. Han var jo en ny baby selv om han også var en dreng! Men det er jo tanken der tæller og jeg er sikker på han er lige så elsket af familie og venner som sin lillesøster.

Ovenover er et billede af super lækre ting fra Ej Sikke Lej, som lillepigen har fået af sin faster, fætter og farfar. Jeg synes det er ret fedt med den orange kontrast, den er også på sengetøjet (som på billedet er pakket sammen med en mørklilla sløjfe) og det er virkelig fint. Indtil videre er det kun sengetøjet vi har brugt, da dragten er en lidt stor str. 56 og lillemusen stadig kun vejer omkring 3 kg og er 49,5 cm.

Nedenfor er flere barselsgaver; på første billede en bomuldsvelourdragt fra Petit Bateau, billede 2 er stofbleer fra Club Matas fra Vanilla, billede 3 er af en bamse som Mormor (forståeligt nok) ikke kunne stå for, det 4. billede viser stofbleer (DEM bruger vi MANGE af) fra Friends og på det næste billede et close-up af den super søde tekst på mærkatet til stofbleerne, billede 6 viser en fossflakes ammepude (uundværligt) som faster gav mor og betrukket med Liberty-betræk fra Super-carla.dk, sidste billede viser lækkerier fra Fixoni og Bekids.

TUSINDVIS af tak for gaverne!! Vi er så glade for dem alle og for de søde hilsener og tanker.

INDTIL BABYBOBLEN LETTER...

I dag er min smukke datter 15 dage gammel. Og jeg kan love for at der ikke er mindre at blogge om, ikke mindre at fortælle, ikke færre tanker mv. Når jeg er i nærheden af min mobil kan jeg næsten ikke dy mig, jeg har simpelthen så meget lyst til at skrive til alle om hende og til at spamme alle med billeder. Jeg ville også gerne smide en million billeder af hende på bloggen, men jeg er altså stadig ikke helt ok med at "oute" mine børn på den måde. Jeg vil så gerne at de selv kan bestemme over hvad der skal vises af dem online (når den dag kommer hvor de altså er i stand til at beslutte den slags).

Beklager det rodede indlæg! Men måtte lige vise et billede af hvordan der ser ud hjemme i min babyboble - der bliver ammet, og der bliver ammet meget! Dog ikke hver time, eller hver anden som de første dage. Det var sindssygt hårde dage, da jeg jo også har fået kejsersnit og derfor har haft meget ondt samt gør alt for at skåne min krop mest muligt. Så babyboblen bliver kun forstærket af at jeg faktisk ikke rigtigt kommer ud hver dag. Endnu. For den lille er jo kun 2 uger, så jeg synes da selv jeg er lovligt undskyldt.
Men jo; sorte rande under øjnene, bare bryster, blanke og søvnige øjne... og ammehjerne! Billedet er taget med min mobil og derfor ikke den bedste kvalitet.

Vi løb desværre ind i at drengene blev syge da lillepigen var få dage gammel. Og så gik vores opvaskemaskine i stykker. Pyh, vi føler os hårdt spændt for. Lillepigen havde tabt sig til 2810 gram to dage efter fødslen og en uge gammel vejede hun 2900. Det var et chok at hun havde tabt sig så meget (ca. 8%) men sådan er det jo at være mor, man bekymrer sig så meget. Men selvfølgelig er det da stadig rendyrket lykke. Må dog indrømme at vi også efterhånden mærker en træthed der går gennem marv og ben. For bloggens vedkommende betyder det at jeg prøver, det gør jeg virkelig! Og det hele starter vel ved de gode intentioner.. så når babyboblen letter lidt, så kommer det hele vel langsomt snigende (på den gode måde).

-indtil da, juhuuuu vi fik en sund og rask baby! Det er et mirakel man kan glæde sig over HVER dag, hvert sekund.

Jeg er blevet mor!

- For tredje gang, men det føles ikke mindre fantastisk af dén grund. Det blev den 20. oktober og (som vi sådan set allerede vidste, snyd snyd) en lille pige. Dog ikke så lille som vi havde frygtet, men faktisk en ganske fin vægt for en baby født 38+2.

Jeg vil så gerne skrive om fødsel mv. og jeg har virkelig mange tanker, men jeg er nødt til at vente til jeg ikke tuder hver gang jeg tænker på det. Det blev desværre en hård omgang for os begge to. I morgen bliver hun en uge gammel og hun har det fantastisk. Jeg får det også bedre for hver dag, så der er sådan set ikke på dén måde sket nogen skade. Men pyyyh... det var ikke sjovt.

Hun har to storebrødre der er mega stolte og knuselsker hende og på mange måder er der ren babylykke (og rigtigt meget baby-bobble) herhjemme. Tusind tak for hilsener, gaver mv. til dem der ved hvem de er <3

Jeg vil virkelig gerne se på bloggen snart og redesigne og selvfølgelig skrive lidt oftere. Nu har vi dog en ekstra dame i huset, som garanteret gerne vil være med til at sætte dagsordenen, så indtil videre er det i hvert fald en hensigtserklæring!

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Lad os lige snakke opdatering om uld og etik!

Jeg kan heldigvis stadig ønske mig disse Disanaprodukter til lillepigen!

Som nævnt i dette blogindlæg var jeg ret bekymret over et par babybukser, der indeholder angora. Det meste angorauld kommer fra Kina, hvor kaninerne bliver spændt fast, får flået ulden ud af huden, og bagefter må sidde i smerte under kummerlige forhold.
Kæk som jeg følte mig, gik jeg ud fra at får bliver behandlet bedre generelt og at det derfor som udgangspunkt er etisk forsvarligt at benytte uld. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Jeg elsker uld. Til alt, faktisk. Men som nævnt i det tidligere indlæg besluttede jeg mig for at kontakte begge tøjfirmaer for at høre hvad de egentlig gør for at sikre sig at produktionsdyrene ikke lider overlast. Caramel Baby&Child har endnu ikke svaret, men jeg håber da det kommer. Til gengæld har Disana svaret - endda af to omgange. Deres første email-svar lød således:

"First of all thank you very much for your e-mail and your interest in our products. It is a pleasure to hear, that you like our assortment.

 The natural wool we use, comes from sheep in Argentina. Our CEO, Mr. Elmar Sautter, has already been on the farms in Argentina, to check if they treat their animals well. And after this visit we can truly say, that the sheep are treated well and the people who work there are very nice and professional.

 You can use this information for your Blog, and it is also ok to translate it into Danish.

Best regards and have a nice day!

Corinna Herzel"

I dag modtog jeg så endnu en email, fra selveste Elmar, som skulle være personen der har besøgt farmene og derfor bør kende lidt til forholdene fårene lever under. Han bekræfter at deres uld kommer fra får der bliver behandlet ordentligt. Jeg er noget overrasket over hvad han fortæller i emailen, fordi jeg aldrig havde drømt om at man udfører den slags mishandling af får - han fortæller nemlig at man i Australian ( DVS. IKKE DE FÅR DER BENYTTES TIL DISANAS PRODUKTER) faktisk flår hudstykker af fårene for at undgå nogle myggelarver. Jeg vil ikke anbefale at google dette fænomen, da det bestemt ikke er rare billeder.

Her er hans fulde svar:

"Dear Christine,

 Thank you for your e-mail and your question about the origin of our wool. I’m sure you like to know more about the sheep for our wool, because of the “Mulasing” of sheep  

We are pretty proud to know all our suppliers and partners on every step in the production of our disana articles. Also the farms and the way the sheep for our wool are treated.

Last October I was in Patagonia (South Argentina) to visit the farms where our wool does come from. I learned a lot about sheep farming, how to treat the animals and how to work with the land the sheep are grazing on.

All the farms for our disana woolen articles do work certified organic. So they have to work under special regulations about how they tread the land and the animals. This is checked at least once a year by a independent agency.

I work in this business for over 20 years now and I have been surprised how respectful and professional the workers tread the animals. “The sheep are our capital and we do work careful with our capital” was a sentence I heard very often.

We have been there in the time the wool was sheared from the sheep. A hard work which is done by professional shearing workers. On big farms more than 2.000 sheep get sheared a day. Stress for the workers and the animals.

During shearing time I have heard no harsh words, no shouting, nothing what could stress the animals. There was hardly any blood, no pushing or even beating the animals. Only quiet professional work. Really amazing.

At the moment PTA runs a big campaign  about Mulasing of the sheep. We also condemn this treatment of the sheep.

In Patagonia they do not use mulasing for sheep, simply as they don’t have to. Mulasing is because of a certain kind of a mosquito who lays its eggs into the skin of the sheep. A big problem in Australia, but not in Patagonia. They don’t have this mosquito, it is much to windy there. Perfect conditions for our sheep.

Of course you can use this statement for your blog if you like to.

Best regards

Elmar"

Jeg er selvfølgelig rigtigt lettet over at Disanas produkter ikke skal bandlyses herhjemme fordi fårene har det godt og ikke mishandles. Samtidig har jeg lært noget, nemlig at australsk uld ikke kommer indenfor mine døre hvis jeg kan gøre noget for at undgå det! Det er på én måde dejligt og ubehageligt at lære dette. Nu kan jeg - selv om jeg aldrig bliver aktivist - forsøge at gøre noget for at tale fårenes sag, men jeg bliver aldrig immun overfor hvor onde mennesker kan være på bekostning af dyr. Det er altså noget hele tøjbranchen, store modehuse som mindre børnetøjsmærker, burde tage til efterretning. Pyh.

Hygge på bygge!

Lørdag tog vi drengene med til den nærmeste byggelegeplads - eller klub, tror jeg faktisk denne kaldes. Men princippet er lidt det samme med dyr og en legeplads. Drengene cyklede hele vejen og det gik bare så super godt! Vi måtte småløbe for at følge med - av mit 30 uger gravide bækken! Jeg var nemlig 30 fulde uger i går. Tiden flyver simpelthen af sted!
Vi havde medbragt sandwiches og vand og da vi havde spist, kiggede vi os lidt omkring. Drengene var helt pjattede med kaninerne og syntes også godt om de andre dyr. Særligt den yngste er jo virkelig dyremenneske ligesom sin mor. De fodrede kaninerne med lidt græsstrå og små mælkebøtter der voksede udenfor. Dyrene så alle ud til at have det godt, om end de var ret fornærmede over at vi ikke kom for at fodre dem. Særligt gederne virkede ret opsat på få fyldt truget. Billederne viser det måske ikke, men bortset fra at alt græsset er spist i burene så synes jeg de så fint store og rene ud. Den pind der stikker ind i kaninburet bekymrede mig dog lidt (hvorfor og hvem har forsøgt hvad?) - men kaninerne kan flygte indenfor hvis det bliver nødvendigt, og ingen af dem så skadede ud. Hønsene havde omkring 12 kyllinger, som godt nok ikke var gule (og super nuttede) mere, men de havde den sødeste lille pip-lyd og ville også rigtigt gerne smage græsstrå.
Legepladsen var også et hit og jeg synes den er så fin fordi den er lidt utraditionel. Særligt rebet man kunne gynge i var populært hos drengene, men der kunne også kravles rundt, gynges på en speciel gynge og man kunne prøve en slags balanceting. Sidstnævnte viste sig at være lidt af en udfordring for en der er 30 uger gravid! Og klatreturen var også ret skræmmende (grundet højde og fordi jeg altså efterhånden er meget mindre mobil end ellers). Men hvad gør man ikke for de søde små?! :-)
Vejret var dog meget ustadigt med nogle kraftige byger efterfulgt af stærkt solskin, så det var ikke til at blive klog på og når det var koldest så frøs drengene altså lidt. Cykelturen hjem efter et par timer gik også rigtigt fint og jeg regner bestemt med at vi tager derhen igen. Men så kan det altså godt være at jeg ikke går hele vejen hvis det bliver med større gravid mave ;-)

Hvor er de søde mor! Må vi få en med hjem?

Da drengene havde gennemskuet at stikke græsset gennem nettet, opstod straks et venskab med de langørede.

Se mor! Den spiser det!

En slags balancegynge som den lille var vild med.

Det var godt nok at far både satte gyngen i gang OG var klar til at gribe når turen var ved at være slut.

Efter lidt betænkningstid skulle den yngste også prøve.

Selv faderen måtte have en tur! Den gravide sprang dog over (hvordan skulle jeg kunne nå rebet for maven?!)

Kom mor og lillesøster, i skal kravle en runde med mig!

Måtte sunde mig efter den tur! Og ja, jeg bor i den kjole nu. Har givet op ;-) 30 + 0

Far viste sig fra sin bedste gede-hvisker side...

Turen var en succes!!