DE STORE TING ER VED AT VÆRE PÅ PLADS...

... Og jeg er så træt at man skulle tro det var løgn! Men de fleste store (fysiske) ting er ved at være klar til en lille ny pige. Puslepuden er klar, bordet er på plads. Selve puslehjørnet er dog ikke helt klar. Barnevognen blev jo købt for lang tid siden, så den er klar. Men den står hos Mormor, da jeg jo er lidt overtroisk.
Puslepuden er fra vores gamle (knap så pæne) Basson puslebord, ombetrukket med Södahls fine, fine ugler - voksdugstof. Det gode ved netop den puslepuden er længden, som sikrer at puden fylder hele bordet samt kan bruges hele ble-perioden. Derfor var jeg ikke meget for evt. at skulle finde en ny.

Sengen er ikke klar, men sengeranden i det fine Liberty of London-Stof er godt på vej. Uroen når jeg simpelthen ikke at lave, men det kan vel også lade sig gøre når den lille er født. Babytøjet er sorteret, der er jo også købt noget nyt - men intet af det er vasket endnu! Vi har ommøbleret en del og jeg synes hele huset roder nu. Og jeg vil jo egentlig også gerne at der bliver gjort rent i hele hytten, for hvem ved hvornår jeg kan gøre det igen?! Vi har også investeret i et nyt (dyrt) kamera, men det gamle er godt nok også ret udueligt efterhånden.

I morgen skal jeg på hospitalet til forundersøgelse forud for mit meget snarlige kejsersnit. Jeg er vildt nervøs. Men det hjælper måske at få snakket lidt om det og set det hele i morgen. Her følger et par billeder af babymaven (det er jo ved at være sidste chance mht at tage den slags billeder) samt et billede af det fine, fine stof til sengeranden. Jeg er i dag 37+5 - tænk at jeg skulle komme så langt. Nu er jeg også ved at været meget hævet, især hænder og fødder men også i ansigtet.
Mavebilledet er fra vores tur til Tivoli Friheden i dag. Og ja, jeg var lige så træt som jeg ser ud! Drengene hyggede sig rigtigt meget og vejret var skønt, så det var en succes.

ER DET LYKKEN AT VIDE ALT?

I dag var drengenes første officielle efterårsferiedag. Vi havde en hyggelig tur til midtbyen, hvor de fik lov at få noget de ønskede sig fra BR og de legede så godt sammen med deres nye legetøj, da vi kom hjem.

Nu sover de små spradebasser trygt og godt, og jeg har forsøgt at lege lidt med bloggens udseende. Ikke nogen nem opgave, for en autodidakt webdesigner som vel at mærke autodidakterede sig selv for ca. 10 år siden! Nu har jeg brygget mig en hjemmelavet, økologisk the af ingefær og citron (opskrift: skær nogle stykker ingefær og en skive citron, hæld kogende vand på og pres evt. ekstra citronsaft i). Min aftensnack er sund, da jeg forbereder mig på snart at møde min lille pige. Årstiderne bragte os friske hindbær og en pakke Rawbite, som jeg har tænkt mig at tage med på hospitalet om ca. en uge.

Det er nemlig næsten to uger siden jeg fik "dommen"; at jeg, så vidt de kan presse mig til det, SKAL have et tredje kejsersnit. Jeg var noget målløs, da det bestemt ikke er den besked de foregående læger har givet mig. Faktisk blev jeg ret ked af det. Og så stak de mig en tid til indgrebet to uger senere - er jeg den eneste der gerne vil have længere varsel hvis jeg skal opereres? Min hjerne kom på overarbejde og jeg var chokeret, skuffet, bange og ked af det. Og som om det ikke var nok, så var tiden til kejsersnit ret tidligt i min graviditet. Så ikke alene følte jeg at det ville være et overgreb mod mig, men jeg følte også at det ville være et overgreb mod min lille pige som vokser så fint i min mave efterhånden, og som viser masser af trivselstegn (spark, vejtrækningsøvelser, hikke mv.).

Efter en del besvær fik jeg flyttet tiden 5 dage frem. Hun får 4 dage ekstra i min mave. Det er så trist at graviditeten skal slutte sådan, med mere bekymring og en smule sorg. Det bliver jo nok mit sidste barn, da jeg simpelthen ikke tør gå igennem endnu et kejsersnit. Ved ikke hvordan jeg kommer igennem det denne gang, Jeg prøver at fokusere på det positive, men graviditeten har været lidt stressende fordi vi jo gik til kontrol og var så bange for at noget var galt allerede fra uge 23. Kort forinden døde min kærestes mor og det har bare været meget at skulle igennem på én gang. For ikke at nævne at jeg kastede op dagen lang, så mine øjne blev blodskudte, de første måneder af graviditeten. Men nu er det om noget virkeligt tid til at holde øjnene på gevinsten; forhåbentlig en dejlig, rask, smuk og nuttet og allerede meget elsket lille baby. Vi kender hendes fødselsdag, vi ved hun er en pige, men vi kender hende jo ikke endnu.

Selve det at kende dagen er noget underligt noget. En lille del af mig håber måske at fødslen går i gang inden, at jeg kan føde "rigtigt" og at det hele går "rigtigt" til. Jeg har så meget modvilje og angst for det kejsersnit. Jeg føler mig ramt på min kvindelighed - tænk at jeg ikke er i stand til at FØDE børn? Og jeg føler mig ramt på min moderfølelse - jeg kan ikke give min baby den "bedste" fødsel. Og jeg føler jeg går glip af noget, for det er oprigtigt talt ikke hyggeligt at ligge der med drop i hånden, kniv i maven, ilt i næsen, morfin i blodet og hætte/maskeklædte fremmede mennesker over én hele tiden.

Når det så er sagt, så HÅBER jeg at alle disse tanker vil forsvinde hvis alt går godt (at jeg ikke forbløder, ikke bliver lam af bedøvelsen, at lillepigen ikke får vejrtrækningsproblemer eller infektion). Forhåbentlig kan jeg atter se det som dét det i virkeligheden forhåbentlig er; én enkelt lillebitte dag ud af rigtigt mange sammen med min datter. Som måske ikke forløber efter bogen, eller som for de fleste, men som alligevel bliver en af de 3 bedste dage i mit liv hvis alt går vel; den dag hvor jeg møder mit barn. Jeg har gjort det jeg KUNNE gøre, hvilket er at flytte den dag til en graviditetsuge hvor det er normalt at få planlagt kejsersnit. Det er en stor sejr for mig at jeg trods alt kan give hende det. Men jeg ved at det ikke nødvendigvis er lykken at vide alt. For jeg ved hvad jeg går ind til og hvornår. Og jeg er dødsenshamrende angst og bange for at jeg fortryder det bagefter. Men som det ser ud nu, så må jeg stole på at det er den bedste og mest sikre løsning for min lille spirrevip - som iøvrigt er meget aften- og natteaktiv, men det har hun næppe fra fremmede!

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Guld-feber!

Jeg ved ikke hvad der er med mig i disse dage, men jeg tror jeg kan mærke efteråret snige sig langsomt ind på os. Jeg har det efterhånden ret ambivalent med den årstid, fordi jeg egentlig synes naturen er så smuk, lyset udenfor er anderledes og farverne fantastiske. Samtidig er det også begyndelsen på vinter, som jeg synes for Danmarks vedkommende er meget grå, trist, lang og kedelig. Når man ikke har bil er det desuden en kold affære at skulle begive sig udenfor hver dag og det er vi jo som bekendt nødt til at gøre. I år er efteråret selvfølgelig helt særligt for os, fordi vi efter planen skal møde vores lille pige, formentlig i oktober. Det sætter også gang i en masse følelser, glæde og forventning (det er der mest af) men også en smule bekymring og nervøsitet. Primært om vi overhovedet kan blive klar med det praktiske - samt hvad gør man med TRE børn? Kan det lade sig gøre, eller vil børn eller voksne lide overlast? Og hvad skal hun hedde? Og hvordan skal hun overhovedet komme ud i første omgang?

Måske er det alle disse overvældende følelser der gør at jeg føler en trang til at omgive mig med smukke, hyggelige efterårsagtige indretningsdetaljer. Selvfølgelig også grundet det gode gamle redebygger-instinkt som jeg efter 2, 75 fulde graviditeter kan skrive under på findes i virkeligheden. Jeg forsøger ellers at holde mit forbrug på et minimum, for pengene skal jo nok få ben at gå på! Jeg ejer da også allerede nogle af de viste ting i min lille efterårssamling på billedet, men herefter følger links til at købe dem, hvis du skulle have det på samme måde som mig og tilfældigvis have samme smag! Af en eller anden grund er det særligt guld/messingfarverne der taler til mig. Måske fordi de er varme og gyldne i en tid hvor jeg ærligt talt frygter lidt for det kolde og grå...

Øverst fra venstre: Læsø uldplaid, H&M Home messingfarvede lysestager, H&M Home pude, Kähler jubilæumsvase (den kommer nok til at blive svær at score, læs lidt om dette her), Kähler Urbania lyshus, Ole Lynggaard notesbog (ikke i produktion da det formentlig er en særudgave i anledning af 50-års jubilæum som blev uddelt i goodiebags til dette arrangement), Miss Etoile lampe, Julie Sandlau for Pieces ring med rosa sten, Julie Sandlau for Pieces ring med bling, Zara Home porcelæn.

Hygge på bygge!

Lørdag tog vi drengene med til den nærmeste byggelegeplads - eller klub, tror jeg faktisk denne kaldes. Men princippet er lidt det samme med dyr og en legeplads. Drengene cyklede hele vejen og det gik bare så super godt! Vi måtte småløbe for at følge med - av mit 30 uger gravide bækken! Jeg var nemlig 30 fulde uger i går. Tiden flyver simpelthen af sted!
Vi havde medbragt sandwiches og vand og da vi havde spist, kiggede vi os lidt omkring. Drengene var helt pjattede med kaninerne og syntes også godt om de andre dyr. Særligt den yngste er jo virkelig dyremenneske ligesom sin mor. De fodrede kaninerne med lidt græsstrå og små mælkebøtter der voksede udenfor. Dyrene så alle ud til at have det godt, om end de var ret fornærmede over at vi ikke kom for at fodre dem. Særligt gederne virkede ret opsat på få fyldt truget. Billederne viser det måske ikke, men bortset fra at alt græsset er spist i burene så synes jeg de så fint store og rene ud. Den pind der stikker ind i kaninburet bekymrede mig dog lidt (hvorfor og hvem har forsøgt hvad?) - men kaninerne kan flygte indenfor hvis det bliver nødvendigt, og ingen af dem så skadede ud. Hønsene havde omkring 12 kyllinger, som godt nok ikke var gule (og super nuttede) mere, men de havde den sødeste lille pip-lyd og ville også rigtigt gerne smage græsstrå.
Legepladsen var også et hit og jeg synes den er så fin fordi den er lidt utraditionel. Særligt rebet man kunne gynge i var populært hos drengene, men der kunne også kravles rundt, gynges på en speciel gynge og man kunne prøve en slags balanceting. Sidstnævnte viste sig at være lidt af en udfordring for en der er 30 uger gravid! Og klatreturen var også ret skræmmende (grundet højde og fordi jeg altså efterhånden er meget mindre mobil end ellers). Men hvad gør man ikke for de søde små?! :-)
Vejret var dog meget ustadigt med nogle kraftige byger efterfulgt af stærkt solskin, så det var ikke til at blive klog på og når det var koldest så frøs drengene altså lidt. Cykelturen hjem efter et par timer gik også rigtigt fint og jeg regner bestemt med at vi tager derhen igen. Men så kan det altså godt være at jeg ikke går hele vejen hvis det bliver med større gravid mave ;-)

Hvor er de søde mor! Må vi få en med hjem?

Da drengene havde gennemskuet at stikke græsset gennem nettet, opstod straks et venskab med de langørede.

Se mor! Den spiser det!

En slags balancegynge som den lille var vild med.

Det var godt nok at far både satte gyngen i gang OG var klar til at gribe når turen var ved at være slut.

Efter lidt betænkningstid skulle den yngste også prøve.

Selv faderen måtte have en tur! Den gravide sprang dog over (hvordan skulle jeg kunne nå rebet for maven?!)

Kom mor og lillesøster, i skal kravle en runde med mig!

Måtte sunde mig efter den tur! Og ja, jeg bor i den kjole nu. Har givet op ;-) 30 + 0

Far viste sig fra sin bedste gede-hvisker side...

Turen var en succes!!

Visse-vase

Jeg tror næsten ikke på at der er nogen i Danmark der ikke har oplevet Kähler-feberen rase siden det kom frem at Kähler i anledningen af deres 175 års jubilæum ville udgive en særlig udgave af Omaggio-vasen - nemlig (trommehvirvel!) JUBILÆUMSVASEN!
Selv er jeg kæmpe shopaholic på godt og ondt, mest ondt når det kommer til at købe lige lidt for meget af alt muligt. Aldrig har jeg dog ønsket mig en særlig vase. Det er simpelthen en kategori af ting der er mig lidt for kedelig. Så jeg forstod ikke helt alt det postyr, med forudbestillinger, skyhøje priser på det "sorte marked" og den evindelige snak om jubilæumsvasen. Bevares, jeg syntes absolut den er flottere da jeg så et par billeder af den, end den ordinære Omaggio som jo ellers er køn og stilren - faktisk lidt kedelig efter min mening, men bestemt ikke grim.
Men hvis noget kan trigge mit shopping-gen så er det altså næsten udsolgte eller udsolgte varer. Og da jeg i går fik nys om (eller rettere sagt; en email fra Salling) om at den sagnomspundne vase kom på lager igen i begrænset antal, ja så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at have lyst til at se om jeg kunne snuppe en til min mor.
Klokken 8.12 befandt jeg mig ved Salling - gågaden var stille og tom, som altid på det tidspunkt inden butikkerne åbner. Men da jeg åbnede de store glasdøre ind til Salling var jeg ved at få et chok! Der var kø hele vejen fra rulletrappen (som var afspærret med bånd) og ud til døren. Min søde kæreste var med og vi var SÅ tæt på at gå. Vi grinede også lidt af alle de tosser. Få sekunder efter var vi en af dem. Vi var ret opgivende, hvilket kun blev værre sekund efter sekund, af at der konstant var nogle der forsøgte at snyde sig ind forrest i køen. Dem der stod foran os (som faktisk løb ind foran os ude på gaden for at komme først) var dog søde nok at snakke med. Stemningen var dog tung og anspændt generelt. Starbucks havde en medarbejder ude i køen med smagsprøver på varm kakao med flødeskum og karamelsauce - godt det var en lille en, for den var ret "meget" men dog super lækker! Han var desuden både sjov og sød og det tog toppen af anspændtheden kortvarigt. Særligt da han gik en ny runde med nogle kuponer og på tiltale svarede at det var en kupon til full body massage hos ham - de ældre damer så lettere chokerede ud! Det var så en rabatkupon, men hvem tager ikke gerne imod noget gratis når de har stået i kø i 40 min. og regner med at blive snydt alligevel?

Så skete det. Og selv om kæresten og jeg havde joket lidt med det, så kom det overordentligt meget bag på os at folk bogstaveligt talt spurtede foran i køen, væltede udstillinger, skubbede og maste (HALLO jeg er gravid!!!!). Adskillige kom foran os, men hverken kæresten eller jeg ville nedværdige os til at løbe eller i øvrigt opføre os som dyr for at få fat i en sk*** vase. Da jeg kom op fik jeg dog forholdsvis hurtigt stukket en æske i hånden af en rar Salling-mand, som måske så at jeg ikke havde tænkt mig at slås, samt at jeg jo er gravid og det ville være rigtigt træls at bukke sig ned efter en af de sidste vaser på pallen. Jeg var blevet skilt ad fra min kæreste i al virvaret, men jeg var selvfølgelig glad for at have skaffet min mor en vase. Der var begrænsning på én vase per kunde. Men jeg blev ret glad da jeg så at min kæreste havde købt en til mig! Succes! Og det uden at vi opførte os uciviliseret. Så kan det godt alligevel betale sig at opføre sig pænt. Mest fordi jeg virkelig synes mange af de andre bør skamme sig helt vildt over den opførsel. De uheldige var grædefærdige og et øjeblik overvejede jeg faktisk at give min vase til en anden. Men eftersom mange havde hamstret op til flere vaser, så fik jeg det sådan lidt at jeg gad ikke give min vase til en der lige havde snydt mig i køen. Lærer man ikke allerede i børnehaven hvad kø-kultur er? Jeg måtte så også stå i kø længe for at betale og det var meget ubehageligt at lytte til folk der haglede ned over en man der stod med to vaser i køen. Det var faktisk blandt andet en blondine der havde mast sig forbi mig i køen, der var en af hans mest højrøstede kritikere. Kan du sige hykler??

Nåh ja, men øverst er et billede af min egen vase og jeg er rigtigt glad, men jeg vil ALDRIG nogensinde mere stå i kø for en vare og slet ikke noget så hypet som denne vase. Det var første og sidste gang. Min mors vase er en julegave, så jeg håber ikke hun opdager noget inden. Og det er virkelig tanken der tæller, for hold op hvor er den vase svær at opstøve. Medmindre man giver 1000 på Trendsales eller DBA.

Lad os lige snakke etik...

Nu har jeg jo fået baby på hjernen - og i maven! Og for nogle måneder siden opdagede jeg det engelske børnetøjmærke Caramel Baby&Child - som Victoria Beckhams datter Harper vist i øvrigt også bliver set i. De har så mange fine ting som er sådan lidt retro, men på en meget moderne måde og med helt vildt lækre snit. Vil dog sige at priserne heller ikke lige helt kan sammenlignes med H&M. Jeg opdagede mærket fordi jeg faldt over de flotte mørkegrå smækbukser til højre på billedet. Jeg MÅTTE bare have dem til vores nye baby. Så jeg har ventet med længsel på deres nye efterår/vinterkollektion og i går opdagede jeg at den var landet. MED de formidabelt nuttede smækbukser, som jo også er ret kønsneutrale og passer til nærmest alt. Til min kæmpestore skræk opdagede jeg dog at de indeholder 20% angora. Og hvad så? Det er jo et naturmateriale og måske noget af det blødeste der findes - så hvis man ikke er bange for allergi, hvad er så problemet? Angorakaninernes pinsler!! Det er ikke så mange måneder siden jeg fandt ud af at angorakaniner faktisk bliver flået levende! Kald mig bare naiv, for det er jeg vel ret beset men jeg må indrømme at jeg aldrig i livet har haft anden forestilling end at de da bliver klippet, ligesom et får? Reality-check! Det er desværre ikke sandheden. I hvert fald ikke i Kina. Og nu er det sådan at vi forbrugere jo gerne vil betale så lidt som muligt - efter min mening endnu en gang på bekostning af dyrevelfærd.
Jeg har ikke fundet noget sted der forsikrer at angorakaniner ikke bliver flået levende, så det er jo ikke noget godt tegn.
Nu håber jeg at undgå at blive stævnet for at "svine" nogle firmaer, men hvad vi alle kan gøre er jo at lade være med at købe produkter der indeholder angora indtil vi er forsikrede om at kaninerne bliver behandlet ordentligt. Så for alt i verden; undersøg hvad tøjet er lavet af før du køber det! Nogle af H&M's produkter indeholder også angora, så vær opmærksom.
Men jeg er en nådesløs shopper og jeg skal nok få fingre i noget der ligner det jeg ønsker mig, så jeg faldt ret hurtigt over et par smækbukser i grå merinould - økologisk og med en masse forsikringer om at der INGEN skadelig kemi er i hverken uld, knapper eller nogen del a produktionen. Meget imponerende indtil videre, men jeg mangler lidt viden om dyrenes velfærd. Nogle økologiske certifikater kræver dog dokumentation for dyrevelfærd også, så jeg er fuld af håb.
Jeg har faktisk rettet henvendelse til begge firmaer for at høre hvad de gør for at sikre sig at dyrene ikke lider overlast, men min BØN TIL DIG er at du går ud fra at angorauldet er "høstet" fra en kanin der skreg af smerte (og det fra et dyr der ellers ikke siger noget).

De lysegrå økologiske smækbukser er fra Disana og kan fås til lidt under 200 kr. i engelske webshops (nærmere 300 kr. i danske) og de mørkegrå er fra Caramel Baby&Child til noget der ligner 700-800 kr.


Bonus-info: både Pompdelux og Norlie åbner deres webshop med de nye efterår/vinterkollektioner, som jeg er ret interesseret i, 1. september. Så der er også mulighed for lækre sager til baby og børn.

Så meget sker på næsten et år!

Og jeg ved dårligt nok hvor jeg skal begynde! Men kort opsummeret så er jeg blevet færdig som jurist, har nu to drenge på 6 og 3 år, har fået kørekort, har mistet en svigermor og så er jeg gravid! Vi ved at det er en lille pige der gemmer sig derinde og mine sønner er de mest stolte storebrødre i hele verden. Hun kommer formentlig - hvis alt går godt og det håber jeg da - til verden sidst i oktober, omkring Halloween.
Bloggen gik lidt i stå. Eller. Den gik meget i stå. Jeg 'skrev' af og til ting i mit hoved, men nu har jeg ligesom fået lidt lyst til at prøve igen. Jeg ved ikke om jeg burde blogge på engelsk - bruger mest selv internettet på engelsk samt engelske blogs, men omvendt så kan der muligvis være en hel del i blog-verdenen om babyer osv. som jeg jo måske kommer til at have rigtigt meet med at gøre!

Nu prøver jeg at blogge igen, så må vi se hvad der sker.. om den rigtigt kommer til live. Har trods min status som ledig faktisk ret meget at se til i dagligdagen med en søn der også er startet i skole og det hele, så man ved jo aldrig.

For lige at være lidt modeblogger-agtig, så er det en H&M kjole fra deres ventetøjskollektion jeg har på - yderst behagelig og jeg kan nærmest ikke være i andet efterhånden (er 29+3 i dag). Og så er det min nye ring fra Julie Sandlau for Pieces (Jana hedder ringen og jeg har opdaget den kan fås med større blomst også) - jeg elsker kollektionen, som har fået mig til at være helt pjattet med guld. Her kommer lige et billede: