Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag

12 april 2015

TILBAGEBLIK: JANUAR



Altså udover at få en bil, samt i al mulig hast få kreeret og afsendt dåbsinvitationer, så fik vi jo også et skud sne i januar. Hvis hukommelsen ikke svigter mig, så faldt det allerede den 25. december. Det er rigtigt, dagen EFTER den vigtigste hvid-jul dag overhovedet. Ironisk eller hva'?!

Billederne er alle fra den bedste snekamp jeg kan huske at have haft - og jeg har altså haft nogle rigtigt gode kampe med min lillebror også. Det var bare så skønt at drengene var store nok til at lege med begge to. Og vores familie var jo blevet komplet efter lillesøster, som så faktisk endda sov imens vi så kunne lege i sneen allesammen. Bedre forhold kan man næsten ikke forlange for en snekamp. Og selv om jeg er en kæmpe sne-kritiker, så er sne jo først og fremmest ufatteligt smukt. Ikke mindst set fra ude på landet, hvor mine børns bedsteforældre har en fuldstændig ubetalelig udsigt udover - for lige at recitere en børnesang - sø og land. Jeg tror jeg vil lade de sidste billeder '"tale" for resten af indlægget. Beklager sneboldkampsfjæset!




10 november 2014

UDE ER GODT - RIGTIGT GODT


I dag blev min datter 3 uger gammel. Det går simpelthen så stærkt! Og alligevel, så er 3 uger jo ikke meget. Hun blev født ved kejsersnit og det var mit 3. kejsersnit. Det bliver altså ikke nødvendigvis nemmere. Jeg vil stadig gerne skrive om fødslen, men jeg venter til næste uge når vi har været til en efterfødselssamtale med jordemoren der tog imod lillepigen.
Da babyen var 1 uge gammel var jeg et smut forbi efterfødselsklinikken på Skejby Sygehus fordi jeg var bange for at der var gået betændelse i mit ar. Det var der heldigvis ikke, men såret ER meget udsat når man ammer dagen lang og når maven.. tjah, lad os bare sige det som det er; hænger ned over såret! Et sår skal jo helst have luft.
Sidste uge var den så gal igen, da jeg havde (hmm. hvordan skiver man om det på en delikat måde) problemer med det jeg tror man kalder barselsflåd. Det var vagtlægen og hun var super sød og grundig, men MEGET hård mod min sårede mave, da hun skulle tjekke at alt var som det skulle være. Det var det heldigvis, så denne gang slap jeg også med skrækken.
Efterhånden er mit eneste problem at jeg simpelthen hr tabt ca. 7-8 kg men mangler MANGE for at være rigtigt glad. Rundt regnet vil jeg gerne af med 18 faktisk. Og det er ikke nogen nem opgave når jeg stadig ikke rigtigt kan komme så meget udenfor. Det er blevet til et par ture med barnevogn, men jeg er ved at blive sindssyg af ikke at komme udenfor hver dag. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt kan bugsere barnevognen ned selv endnu, da såret helst skal hele nogle uger endnu.
Efteråret er ellers så smukt lige nu, så jeg håber meget at jeg snart kan komme ud og af med dobbelthagen med videre! Samtidig skal jeg jo amme meget og jeg har fået at vide at lillepigen ikke har taget så meget på, så jeg er jo også lidt bekymret for at lave FOR meget!? Iiiih hvad gør man dog?
Ovenfor er et billede fra sidste uge. Det var super vejr og jeg elsker farverne, men ikke mit trætte fjæs og dobbelthagen så meget. Men det følger åbenbart bare med, jeg tager simpelthen meget på når jeg er gravid.. men nu må noget af det gerne forsvinde igen!


26 august 2014

Lad os lige snakke opdatering om uld og etik!

Jeg kan heldigvis stadig ønske mig disse Disanaprodukter til lillepigen!

Som nævnt i dette blogindlæg var jeg ret bekymret over et par babybukser, der indeholder angora. Det meste angorauld kommer fra Kina, hvor kaninerne bliver spændt fast, får flået ulden ud af huden, og bagefter må sidde i smerte under kummerlige forhold.
Kæk som jeg følte mig, gik jeg ud fra at får bliver behandlet bedre generelt og at det derfor som udgangspunkt er etisk forsvarligt at benytte uld. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Jeg elsker uld. Til alt, faktisk. Men som nævnt i det tidligere indlæg besluttede jeg mig for at kontakte begge tøjfirmaer for at høre hvad de egentlig gør for at sikre sig at produktionsdyrene ikke lider overlast. Caramel Baby&Child har endnu ikke svaret, men jeg håber da det kommer. Til gengæld har Disana svaret - endda af to omgange. Deres første email-svar lød således:

"First of all thank you very much for your e-mail and your interest in our products. It is a pleasure to hear, that you like our assortment.
 The natural wool we use, comes from sheep in Argentina. Our CEO, Mr. Elmar Sautter, has already been on the farms in Argentina, to check if they treat their animals well. And after this visit we can truly say, that the sheep are treated well and the people who work there are very nice and professional.
 You can use this information for your Blog, and it is also ok to translate it into Danish.
Best regards and have a nice day!
Corinna Herzel"
I dag modtog jeg så endnu en email, fra selveste Elmar, som skulle være personen der har besøgt farmene og derfor bør kende lidt til forholdene fårene lever under. Han bekræfter at deres uld kommer fra får der bliver behandlet ordentligt. Jeg er noget overrasket over hvad han fortæller i emailen, fordi jeg aldrig havde drømt om at man udfører den slags mishandling af får - han fortæller nemlig at man i Australian ( DVS. IKKE DE FÅR DER BENYTTES TIL DISANAS PRODUKTER) faktisk flår hudstykker af fårene for at undgå nogle myggelarver. Jeg vil ikke anbefale at google dette fænomen, da det bestemt ikke er rare billeder.
Her er hans fulde svar:
"Dear Christine,
 Thank you for your e-mail and your question about the origin of our wool. I’m sure you like to know more about the sheep for our wool, because of the “Mulasing” of sheep  
We are pretty proud to know all our suppliers and partners on every step in the production of our disana articles. Also the farms and the way the sheep for our wool are treated.
Last October I was in Patagonia (South Argentina) to visit the farms where our wool does come from. I learned a lot about sheep farming, how to treat the animals and how to work with the land the sheep are grazing on.
All the farms for our disana woolen articles do work certified organic. So they have to work under special regulations about how they tread the land and the animals. This is checked at least once a year by a independent agency.
I work in this business for over 20 years now and I have been surprised how respectful and professional the workers tread the animals. “The sheep are our capital and we do work careful with our capital” was a sentence I heard very often.
We have been there in the time the wool was sheared from the sheep. A hard work which is done by professional shearing workers. On big farms more than 2.000 sheep get sheared a day. Stress for the workers and the animals.
During shearing time I have heard no harsh words, no shouting, nothing what could stress the animals. There was hardly any blood, no pushing or even beating the animals. Only quiet professional work. Really amazing.
At the moment PTA runs a big campaign  about Mulasing of the sheep. We also condemn this treatment of the sheep.
In Patagonia they do not use mulasing for sheep, simply as they don’t have to. Mulasing is because of a certain kind of a mosquito who lays its eggs into the skin of the sheep. A big problem in Australia, but not in Patagonia. They don’t have this mosquito, it is much to windy there. Perfect conditions for our sheep.
Of course you can use this statement for your blog if you like to.

Best regards
Elmar"
Jeg er selvfølgelig rigtigt lettet over at Disanas produkter ikke skal bandlyses herhjemme fordi fårene har det godt og ikke mishandles. Samtidig har jeg lært noget, nemlig at australsk uld ikke kommer indenfor mine døre hvis jeg kan gøre noget for at undgå det! Det er på én måde dejligt og ubehageligt at lære dette. Nu kan jeg - selv om jeg aldrig bliver aktivist - forsøge at gøre noget for at tale fårenes sag, men jeg bliver aldrig immun overfor hvor onde mennesker kan være på bekostning af dyr. Det er altså noget hele tøjbranchen, store modehuse som mindre børnetøjsmærker, burde tage til efterretning. Pyh.

25 august 2014

Guld-feber!


Jeg ved ikke hvad der er med mig i disse dage, men jeg tror jeg kan mærke efteråret snige sig langsomt ind på os. Jeg har det efterhånden ret ambivalent med den årstid, fordi jeg egentlig synes naturen er så smuk, lyset udenfor er anderledes og farverne fantastiske. Samtidig er det også begyndelsen på vinter, som jeg synes for Danmarks vedkommende er meget grå, trist, lang og kedelig. Når man ikke har bil er det desuden en kold affære at skulle begive sig udenfor hver dag og det er vi jo som bekendt nødt til at gøre. I år er efteråret selvfølgelig helt særligt for os, fordi vi efter planen skal møde vores lille pige, formentlig i oktober. Det sætter også gang i en masse følelser, glæde og forventning (det er der mest af) men også en smule bekymring og nervøsitet. Primært om vi overhovedet kan blive klar med det praktiske - samt hvad gør man med TRE børn? Kan det lade sig gøre, eller vil børn eller voksne lide overlast? Og hvad skal hun hedde? Og hvordan skal hun overhovedet komme ud i første omgang?

Måske er det alle disse overvældende følelser der gør at jeg føler en trang til at omgive mig med smukke, hyggelige efterårsagtige indretningsdetaljer. Selvfølgelig også grundet det gode gamle redebygger-instinkt som jeg efter 2, 75 fulde graviditeter kan skrive under på findes i virkeligheden. Jeg forsøger ellers at holde mit forbrug på et minimum, for pengene skal jo nok få ben at gå på! Jeg ejer da også allerede nogle af de viste ting i min lille efterårssamling på billedet, men herefter følger links til at købe dem, hvis du skulle have det på samme måde som mig og tilfældigvis have samme smag! Af en eller anden grund er det særligt guld/messingfarverne der taler til mig. Måske fordi de er varme og gyldne i en tid hvor jeg ærligt talt frygter lidt for det kolde og grå...

Øverst fra venstre: Læsø uldplaid, H&M Home messingfarvede lysestager, H&M Home pude, Kähler jubilæumsvase (den kommer nok til at blive svær at score, læs lidt om dette her), Kähler Urbania lyshus, Ole Lynggaard notesbog (ikke i produktion da det formentlig er en særudgave i anledning af 50-års jubilæum som blev uddelt i goodiebags til dette arrangement), Miss Etoile lampe, Julie Sandlau for Pieces ring med rosa sten, Julie Sandlau for Pieces ring med bling, Zara Home porcelæn.


24 august 2014

Hygge på bygge!



Lørdag tog vi drengene med til den nærmeste byggelegeplads - eller klub, tror jeg faktisk denne kaldes. Men princippet er lidt det samme med dyr og en legeplads. Drengene cyklede hele vejen og det gik bare så super godt! Vi måtte småløbe for at følge med - av mit 30 uger gravide bækken! Jeg var nemlig 30 fulde uger i går. Tiden flyver simpelthen af sted!
Vi havde medbragt sandwiches og vand og da vi havde spist, kiggede vi os lidt omkring. Drengene var helt pjattede med kaninerne og syntes også godt om de andre dyr. Særligt den yngste er jo virkelig dyremenneske ligesom sin mor. De fodrede kaninerne med lidt græsstrå og små mælkebøtter der voksede udenfor. Dyrene så alle ud til at have det godt, om end de var ret fornærmede over at vi ikke kom for at fodre dem. Særligt gederne virkede ret opsat på få fyldt truget. Billederne viser det måske ikke, men bortset fra at alt græsset er spist i burene så synes jeg de så fint store og rene ud. Den pind der stikker ind i kaninburet bekymrede mig dog lidt (hvorfor og hvem har forsøgt hvad?) - men kaninerne kan flygte indenfor hvis det bliver nødvendigt, og ingen af dem så skadede ud. Hønsene havde omkring 12 kyllinger, som godt nok ikke var gule (og super nuttede) mere, men de havde den sødeste lille pip-lyd og ville også rigtigt gerne smage græsstrå.
Legepladsen var også et hit og jeg synes den er så fin fordi den er lidt utraditionel. Særligt rebet man kunne gynge i var populært hos drengene, men der kunne også kravles rundt, gynges på en speciel gynge og man kunne prøve en slags balanceting. Sidstnævnte viste sig at være lidt af en udfordring for en der er 30 uger gravid! Og klatreturen var også ret skræmmende (grundet højde og fordi jeg altså efterhånden er meget mindre mobil end ellers). Men hvad gør man ikke for de søde små?! :-)
Vejret var dog meget ustadigt med nogle kraftige byger efterfulgt af stærkt solskin, så det var ikke til at blive klog på og når det var koldest så frøs drengene altså lidt. Cykelturen hjem efter et par timer gik også rigtigt fint og jeg regner bestemt med at vi tager derhen igen. Men så kan det altså godt være at jeg ikke går hele vejen hvis det bliver med større gravid mave ;-)

Hvor er de søde mor! Må vi få en med hjem?

Da drengene havde gennemskuet at stikke græsset gennem nettet, opstod straks et venskab med de langørede.

Se mor! Den spiser det!

En slags balancegynge som den lille var vild med.

Det var godt nok at far både satte gyngen i gang OG var klar til at gribe når turen var ved at være slut.

Efter lidt betænkningstid skulle den yngste også prøve.

Selv faderen måtte have en tur! Den gravide sprang dog over (hvordan skulle jeg kunne nå rebet for maven?!)

Kom mor og lillesøster, i skal kravle en runde med mig!

Måtte sunde mig efter den tur! Og ja, jeg bor i den kjole nu. Har givet op ;-) 30 + 0

Far viste sig fra sin bedste gede-hvisker side...



Turen var en succes!!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...