DE STORE TING ER VED AT VÆRE PÅ PLADS...

... Og jeg er så træt at man skulle tro det var løgn! Men de fleste store (fysiske) ting er ved at være klar til en lille ny pige. Puslepuden er klar, bordet er på plads. Selve puslehjørnet er dog ikke helt klar. Barnevognen blev jo købt for lang tid siden, så den er klar. Men den står hos Mormor, da jeg jo er lidt overtroisk.
Puslepuden er fra vores gamle (knap så pæne) Basson puslebord, ombetrukket med Södahls fine, fine ugler - voksdugstof. Det gode ved netop den puslepuden er længden, som sikrer at puden fylder hele bordet samt kan bruges hele ble-perioden. Derfor var jeg ikke meget for evt. at skulle finde en ny.

Sengen er ikke klar, men sengeranden i det fine Liberty of London-Stof er godt på vej. Uroen når jeg simpelthen ikke at lave, men det kan vel også lade sig gøre når den lille er født. Babytøjet er sorteret, der er jo også købt noget nyt - men intet af det er vasket endnu! Vi har ommøbleret en del og jeg synes hele huset roder nu. Og jeg vil jo egentlig også gerne at der bliver gjort rent i hele hytten, for hvem ved hvornår jeg kan gøre det igen?! Vi har også investeret i et nyt (dyrt) kamera, men det gamle er godt nok også ret udueligt efterhånden.

I morgen skal jeg på hospitalet til forundersøgelse forud for mit meget snarlige kejsersnit. Jeg er vildt nervøs. Men det hjælper måske at få snakket lidt om det og set det hele i morgen. Her følger et par billeder af babymaven (det er jo ved at være sidste chance mht at tage den slags billeder) samt et billede af det fine, fine stof til sengeranden. Jeg er i dag 37+5 - tænk at jeg skulle komme så langt. Nu er jeg også ved at været meget hævet, især hænder og fødder men også i ansigtet.
Mavebilledet er fra vores tur til Tivoli Friheden i dag. Og ja, jeg var lige så træt som jeg ser ud! Drengene hyggede sig rigtigt meget og vejret var skønt, så det var en succes.

ER DET LYKKEN AT VIDE ALT?

I dag var drengenes første officielle efterårsferiedag. Vi havde en hyggelig tur til midtbyen, hvor de fik lov at få noget de ønskede sig fra BR og de legede så godt sammen med deres nye legetøj, da vi kom hjem.

Nu sover de små spradebasser trygt og godt, og jeg har forsøgt at lege lidt med bloggens udseende. Ikke nogen nem opgave, for en autodidakt webdesigner som vel at mærke autodidakterede sig selv for ca. 10 år siden! Nu har jeg brygget mig en hjemmelavet, økologisk the af ingefær og citron (opskrift: skær nogle stykker ingefær og en skive citron, hæld kogende vand på og pres evt. ekstra citronsaft i). Min aftensnack er sund, da jeg forbereder mig på snart at møde min lille pige. Årstiderne bragte os friske hindbær og en pakke Rawbite, som jeg har tænkt mig at tage med på hospitalet om ca. en uge.

Det er nemlig næsten to uger siden jeg fik "dommen"; at jeg, så vidt de kan presse mig til det, SKAL have et tredje kejsersnit. Jeg var noget målløs, da det bestemt ikke er den besked de foregående læger har givet mig. Faktisk blev jeg ret ked af det. Og så stak de mig en tid til indgrebet to uger senere - er jeg den eneste der gerne vil have længere varsel hvis jeg skal opereres? Min hjerne kom på overarbejde og jeg var chokeret, skuffet, bange og ked af det. Og som om det ikke var nok, så var tiden til kejsersnit ret tidligt i min graviditet. Så ikke alene følte jeg at det ville være et overgreb mod mig, men jeg følte også at det ville være et overgreb mod min lille pige som vokser så fint i min mave efterhånden, og som viser masser af trivselstegn (spark, vejtrækningsøvelser, hikke mv.).

Efter en del besvær fik jeg flyttet tiden 5 dage frem. Hun får 4 dage ekstra i min mave. Det er så trist at graviditeten skal slutte sådan, med mere bekymring og en smule sorg. Det bliver jo nok mit sidste barn, da jeg simpelthen ikke tør gå igennem endnu et kejsersnit. Ved ikke hvordan jeg kommer igennem det denne gang, Jeg prøver at fokusere på det positive, men graviditeten har været lidt stressende fordi vi jo gik til kontrol og var så bange for at noget var galt allerede fra uge 23. Kort forinden døde min kærestes mor og det har bare været meget at skulle igennem på én gang. For ikke at nævne at jeg kastede op dagen lang, så mine øjne blev blodskudte, de første måneder af graviditeten. Men nu er det om noget virkeligt tid til at holde øjnene på gevinsten; forhåbentlig en dejlig, rask, smuk og nuttet og allerede meget elsket lille baby. Vi kender hendes fødselsdag, vi ved hun er en pige, men vi kender hende jo ikke endnu.

Selve det at kende dagen er noget underligt noget. En lille del af mig håber måske at fødslen går i gang inden, at jeg kan føde "rigtigt" og at det hele går "rigtigt" til. Jeg har så meget modvilje og angst for det kejsersnit. Jeg føler mig ramt på min kvindelighed - tænk at jeg ikke er i stand til at FØDE børn? Og jeg føler mig ramt på min moderfølelse - jeg kan ikke give min baby den "bedste" fødsel. Og jeg føler jeg går glip af noget, for det er oprigtigt talt ikke hyggeligt at ligge der med drop i hånden, kniv i maven, ilt i næsen, morfin i blodet og hætte/maskeklædte fremmede mennesker over én hele tiden.

Når det så er sagt, så HÅBER jeg at alle disse tanker vil forsvinde hvis alt går godt (at jeg ikke forbløder, ikke bliver lam af bedøvelsen, at lillepigen ikke får vejrtrækningsproblemer eller infektion). Forhåbentlig kan jeg atter se det som dét det i virkeligheden forhåbentlig er; én enkelt lillebitte dag ud af rigtigt mange sammen med min datter. Som måske ikke forløber efter bogen, eller som for de fleste, men som alligevel bliver en af de 3 bedste dage i mit liv hvis alt går vel; den dag hvor jeg møder mit barn. Jeg har gjort det jeg KUNNE gøre, hvilket er at flytte den dag til en graviditetsuge hvor det er normalt at få planlagt kejsersnit. Det er en stor sejr for mig at jeg trods alt kan give hende det. Men jeg ved at det ikke nødvendigvis er lykken at vide alt. For jeg ved hvad jeg går ind til og hvornår. Og jeg er dødsenshamrende angst og bange for at jeg fortryder det bagefter. Men som det ser ud nu, så må jeg stole på at det er den bedste og mest sikre løsning for min lille spirrevip - som iøvrigt er meget aften- og natteaktiv, men det har hun næppe fra fremmede!

VANISH-TEST FOR BUZZADOR!

det atter min tur til at teste Vanish for Buzzador. Jeg har tidligere skrevet om en Vanish-test som jeg udførte i min egenskab af Buzzador. Jeg testede geléen på en skjorte der havde fået en grim ketchup-plet, læs mere om (det gode) resultat her.

Denne gang kom turen så (i sidste øjeblik også) til Vanish i pulverform. Jeg testede først en række forskellige pletter, som alle skulle behandles ved at pulveret blandes med lidt vand til en slags "pasta" og påføres pletten, hvorefter det skal virke i to minutter.

På billedet lige nedenfor er pletterne fra øverst venstre: rødvin, smoothie, græs og juice.

Jeg var glædeligt overrasket at allerede i løbet af de to minutter begyndte pletterne at forsvinde! Så røg kluden en tur i almindelig (kort) vask og blev helt fin hvid! Billedet herunder er EFTER:

Til sidst ville jeg teste pulveret på olivenolie, hvilket jeg havde været meget spændt på. Jeg valgte den til alle farver, bare for sjovs skyld og så påførte jeg bare pulveret og lod det ligge i max. 5 min, jeg tror det blev 3 og så almindelig vask. Igen pletfrit resultat! Ret imponerende. Se billedet af pletten og pulveret påført herunder.

Jeg er ret imponeret over produktet, hvilket jeg ikke lige umiddelbart havde regnet med. Det var en sjov test og jeg er glad for at kende til produktet.
Denne gang har jeg også testet den nye udgave i pulverform, som er en "bakteriedræbende" udgave. Bakterierne kan vi jo ikke se, men den fjerner i hvert fald pletterne rigtigt godt med kun ½ ske (om følger med i købet).

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Hvor kommer maden fra, Mor? Svar: Høstmarked!

Hjemme hos os får vi måltids- og frugtkasse fra Årstiderne hver uge. Det er SÅ befriende ikke at skulle handle ind til aftensmad og det sparer os faktisk også nogle penge, da vi er storslemme når det kommer til alle slags impulskøb (og man kan altså få meget crap i Føtex). Derfor havde vi modtaget en 'invitation' om at der ville blive afholdt høstmarked sidste weekend i august, på de to gårde hvorfra Årstidernes kasser køres ud. Jeg var ret opsat på at komme med, fordi det måske ville blive vores sidste outing før lillesøsters ankomst og fordi jeg jo sådan set interesserer mig meget for økologi, mad og det landlige. Vi drog derfor til Barrit søndag den 31. august. Mange billeder følger i dette indlæg!

Drengene brokkede sig slet ikke over at skulle af sted  - det kan ellers nogle gange være svært at hype andet end Legoland, Tivoli og den slags. De syntes faktisk det var ret spændende at skulle se hvor vores mad kommer fra. Da vi ankom indså vi ret hurtigt at der var MANGE mennesker. Vi gik forbi nogle af hallerne hvor kasserne bliver pakket, og de kasser kunne drengene jo genkende. Vi så straks en hestevogn samt heste man kunne prøve at ride på og så var lykken gjort for den yngste. Dernæst opdagede vi halmballerne der var stablet som en legeplads til børnene, til at klatre i, rutsje på og hoppe rundt i. At det ville være så stort et hit som tilfældet var, kom alligevel bag på mig. Jeg husker selv at have leget i halmballer som barn (en farlig leg) men har aldrig tænkt over at mine børn ikke selv har prøvet det - de ELSKEDE det! En mindre detalje er så at det er langt fra alle forældre der holder øje med deres børn sådan et sted, hvilket faktisk kan være farligt. Så, meget mod min vilje, måtte både min mand og jeg irettesætte et barn der først fik vores yngste til at græde, dernæst forsøgte at skubbe den store ned! SÅ kan jeg love for at mor her så rødt. Begge dele er jo uacceptabelt og jeg gider ikke spilde mange ord på sådanne ignorante mennesker, men hvor er det bare for dårligt at der altid er nogen der ikke kan finde ud af at gratis legepladser er = frihed under ansvar og at deres eget barn sådan set også kan komme til skade. I det store og hele var halmballerne dog en succes.

Alle mine drenge blev sultne og fik sig en pølse med brød - vi kender både kødet og brødet fra måltidskasserne og ikke nok med at det er øko, det er altså også kvalitet! Så jeg glædede mig over økokvali og drengene ligeså. Vi gik i 'supermarkedet' som bestod af halmballer og paller hvor de friske lækre varer stod til skue, så dejligt og rustikt. Vi fik handlet en hel del og priserne var overraskende gode. Der blev også stort set udsolgt inden lukketid, men vi fik blandt andet kapret os to hokkaidogræskar og fik dermed efterårets første græskarsuppe til aftensmad (mand den var god!).

Årstidernes kasser som borde, karse som pynt og halmballer som stole - så bliver det ikke mere ægte landlig idyl!

Min ældste søn forsyner sig med økovarer i 'supermarkedet'

Jeg fik ikke lokket drengene til at prøve en ridetur, hvilket jeg nok må sige at jeg ærgrer mig lidt over, da jeg jo er tidligere 'hestepige' og stadig elsker de store dyr. Jeg startede selv om 7-årig med at ride, så måske kan den store lokkes næste år? Til gengæld fik jeg lokket min mor til at købe friskbagte muffins med chokoladeglasur og de smagte himmelsk! De blev også revet væk, ligesom nøddetærterne gjorde. Dem gad jeg ellers godt at have smagt!

Drengene blev lokket til at forsøge at vinde en økomadkasse ved at gætte urter og den store var rigtigt god til det og vandt en til dem begge. Han syntes det var ret sjovt at smage og dufte sig frem til svarene og fik kun meget lidt hjælp! Det var et 'reklamefremstød' fra økologisk landsforening (hedder det mon det?), og vi fik også hamstret en masse gratis blade og information om økologi. Bagefter gik vi i blomstermarken, hvor man i dagens anledning måtte plukke en gratis buket. Fik dog desværre ikke et ordentligt billede af vores inden den blev ret slatten og markblomster tåler åbenbart ikke så godt at undvære vand og jord i en time. Men blomsterne var smukke i hvid, orange, lilla og røde nuancer. Og så var de jo øko!

Alt i alt hyggede vi os og det var en succes - også for Årstiderne, så det ud til. Vi kom lidt sent, men fik da kigget rundt og vi kunne sikkert sagtens have brugt mere tid, vi var bare lidt sløve til at komme af sted. Gården var hyggelig, jeg har ikke noget imod propaganda så længe det er noget jeg selv går ind for (det var i virkeligheden slet ikke propagandaagtigt, men selvfølgelig var der stort fokus på økologi) og dyr er jo altid et hit herhjemme. Desuden var der pyntet rigtigt fint op over det hele, det var en ekstra dejlig øko-krølle på et hyggeligt arrangement.

Dagens udbytte på mormors køkkenbord

Lad os lige snakke opdatering om uld og etik!

Jeg kan heldigvis stadig ønske mig disse Disanaprodukter til lillepigen!

Som nævnt i dette blogindlæg var jeg ret bekymret over et par babybukser, der indeholder angora. Det meste angorauld kommer fra Kina, hvor kaninerne bliver spændt fast, får flået ulden ud af huden, og bagefter må sidde i smerte under kummerlige forhold.
Kæk som jeg følte mig, gik jeg ud fra at får bliver behandlet bedre generelt og at det derfor som udgangspunkt er etisk forsvarligt at benytte uld. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Jeg elsker uld. Til alt, faktisk. Men som nævnt i det tidligere indlæg besluttede jeg mig for at kontakte begge tøjfirmaer for at høre hvad de egentlig gør for at sikre sig at produktionsdyrene ikke lider overlast. Caramel Baby&Child har endnu ikke svaret, men jeg håber da det kommer. Til gengæld har Disana svaret - endda af to omgange. Deres første email-svar lød således:

"First of all thank you very much for your e-mail and your interest in our products. It is a pleasure to hear, that you like our assortment.

 The natural wool we use, comes from sheep in Argentina. Our CEO, Mr. Elmar Sautter, has already been on the farms in Argentina, to check if they treat their animals well. And after this visit we can truly say, that the sheep are treated well and the people who work there are very nice and professional.

 You can use this information for your Blog, and it is also ok to translate it into Danish.

Best regards and have a nice day!

Corinna Herzel"

I dag modtog jeg så endnu en email, fra selveste Elmar, som skulle være personen der har besøgt farmene og derfor bør kende lidt til forholdene fårene lever under. Han bekræfter at deres uld kommer fra får der bliver behandlet ordentligt. Jeg er noget overrasket over hvad han fortæller i emailen, fordi jeg aldrig havde drømt om at man udfører den slags mishandling af får - han fortæller nemlig at man i Australian ( DVS. IKKE DE FÅR DER BENYTTES TIL DISANAS PRODUKTER) faktisk flår hudstykker af fårene for at undgå nogle myggelarver. Jeg vil ikke anbefale at google dette fænomen, da det bestemt ikke er rare billeder.

Her er hans fulde svar:

"Dear Christine,

 Thank you for your e-mail and your question about the origin of our wool. I’m sure you like to know more about the sheep for our wool, because of the “Mulasing” of sheep  

We are pretty proud to know all our suppliers and partners on every step in the production of our disana articles. Also the farms and the way the sheep for our wool are treated.

Last October I was in Patagonia (South Argentina) to visit the farms where our wool does come from. I learned a lot about sheep farming, how to treat the animals and how to work with the land the sheep are grazing on.

All the farms for our disana woolen articles do work certified organic. So they have to work under special regulations about how they tread the land and the animals. This is checked at least once a year by a independent agency.

I work in this business for over 20 years now and I have been surprised how respectful and professional the workers tread the animals. “The sheep are our capital and we do work careful with our capital” was a sentence I heard very often.

We have been there in the time the wool was sheared from the sheep. A hard work which is done by professional shearing workers. On big farms more than 2.000 sheep get sheared a day. Stress for the workers and the animals.

During shearing time I have heard no harsh words, no shouting, nothing what could stress the animals. There was hardly any blood, no pushing or even beating the animals. Only quiet professional work. Really amazing.

At the moment PTA runs a big campaign  about Mulasing of the sheep. We also condemn this treatment of the sheep.

In Patagonia they do not use mulasing for sheep, simply as they don’t have to. Mulasing is because of a certain kind of a mosquito who lays its eggs into the skin of the sheep. A big problem in Australia, but not in Patagonia. They don’t have this mosquito, it is much to windy there. Perfect conditions for our sheep.

Of course you can use this statement for your blog if you like to.

Best regards

Elmar"

Jeg er selvfølgelig rigtigt lettet over at Disanas produkter ikke skal bandlyses herhjemme fordi fårene har det godt og ikke mishandles. Samtidig har jeg lært noget, nemlig at australsk uld ikke kommer indenfor mine døre hvis jeg kan gøre noget for at undgå det! Det er på én måde dejligt og ubehageligt at lære dette. Nu kan jeg - selv om jeg aldrig bliver aktivist - forsøge at gøre noget for at tale fårenes sag, men jeg bliver aldrig immun overfor hvor onde mennesker kan være på bekostning af dyr. Det er altså noget hele tøjbranchen, store modehuse som mindre børnetøjsmærker, burde tage til efterretning. Pyh.

Guld-feber!

Jeg ved ikke hvad der er med mig i disse dage, men jeg tror jeg kan mærke efteråret snige sig langsomt ind på os. Jeg har det efterhånden ret ambivalent med den årstid, fordi jeg egentlig synes naturen er så smuk, lyset udenfor er anderledes og farverne fantastiske. Samtidig er det også begyndelsen på vinter, som jeg synes for Danmarks vedkommende er meget grå, trist, lang og kedelig. Når man ikke har bil er det desuden en kold affære at skulle begive sig udenfor hver dag og det er vi jo som bekendt nødt til at gøre. I år er efteråret selvfølgelig helt særligt for os, fordi vi efter planen skal møde vores lille pige, formentlig i oktober. Det sætter også gang i en masse følelser, glæde og forventning (det er der mest af) men også en smule bekymring og nervøsitet. Primært om vi overhovedet kan blive klar med det praktiske - samt hvad gør man med TRE børn? Kan det lade sig gøre, eller vil børn eller voksne lide overlast? Og hvad skal hun hedde? Og hvordan skal hun overhovedet komme ud i første omgang?

Måske er det alle disse overvældende følelser der gør at jeg føler en trang til at omgive mig med smukke, hyggelige efterårsagtige indretningsdetaljer. Selvfølgelig også grundet det gode gamle redebygger-instinkt som jeg efter 2, 75 fulde graviditeter kan skrive under på findes i virkeligheden. Jeg forsøger ellers at holde mit forbrug på et minimum, for pengene skal jo nok få ben at gå på! Jeg ejer da også allerede nogle af de viste ting i min lille efterårssamling på billedet, men herefter følger links til at købe dem, hvis du skulle have det på samme måde som mig og tilfældigvis have samme smag! Af en eller anden grund er det særligt guld/messingfarverne der taler til mig. Måske fordi de er varme og gyldne i en tid hvor jeg ærligt talt frygter lidt for det kolde og grå...

Øverst fra venstre: Læsø uldplaid, H&M Home messingfarvede lysestager, H&M Home pude, Kähler jubilæumsvase (den kommer nok til at blive svær at score, læs lidt om dette her), Kähler Urbania lyshus, Ole Lynggaard notesbog (ikke i produktion da det formentlig er en særudgave i anledning af 50-års jubilæum som blev uddelt i goodiebags til dette arrangement), Miss Etoile lampe, Julie Sandlau for Pieces ring med rosa sten, Julie Sandlau for Pieces ring med bling, Zara Home porcelæn.