INDTIL BABYBOBLEN LETTER...

I dag er min smukke datter 15 dage gammel. Og jeg kan love for at der ikke er mindre at blogge om, ikke mindre at fortælle, ikke færre tanker mv. Når jeg er i nærheden af min mobil kan jeg næsten ikke dy mig, jeg har simpelthen så meget lyst til at skrive til alle om hende og til at spamme alle med billeder. Jeg ville også gerne smide en million billeder af hende på bloggen, men jeg er altså stadig ikke helt ok med at "oute" mine børn på den måde. Jeg vil så gerne at de selv kan bestemme over hvad der skal vises af dem online (når den dag kommer hvor de altså er i stand til at beslutte den slags).

Beklager det rodede indlæg! Men måtte lige vise et billede af hvordan der ser ud hjemme i min babyboble - der bliver ammet, og der bliver ammet meget! Dog ikke hver time, eller hver anden som de første dage. Det var sindssygt hårde dage, da jeg jo også har fået kejsersnit og derfor har haft meget ondt samt gør alt for at skåne min krop mest muligt. Så babyboblen bliver kun forstærket af at jeg faktisk ikke rigtigt kommer ud hver dag. Endnu. For den lille er jo kun 2 uger, så jeg synes da selv jeg er lovligt undskyldt.
Men jo; sorte rande under øjnene, bare bryster, blanke og søvnige øjne... og ammehjerne! Billedet er taget med min mobil og derfor ikke den bedste kvalitet.

Vi løb desværre ind i at drengene blev syge da lillepigen var få dage gammel. Og så gik vores opvaskemaskine i stykker. Pyh, vi føler os hårdt spændt for. Lillepigen havde tabt sig til 2810 gram to dage efter fødslen og en uge gammel vejede hun 2900. Det var et chok at hun havde tabt sig så meget (ca. 8%) men sådan er det jo at være mor, man bekymrer sig så meget. Men selvfølgelig er det da stadig rendyrket lykke. Må dog indrømme at vi også efterhånden mærker en træthed der går gennem marv og ben. For bloggens vedkommende betyder det at jeg prøver, det gør jeg virkelig! Og det hele starter vel ved de gode intentioner.. så når babyboblen letter lidt, så kommer det hele vel langsomt snigende (på den gode måde).

-indtil da, juhuuuu vi fik en sund og rask baby! Det er et mirakel man kan glæde sig over HVER dag, hvert sekund.

Jeg er blevet mor!

- For tredje gang, men det føles ikke mindre fantastisk af dén grund. Det blev den 20. oktober og (som vi sådan set allerede vidste, snyd snyd) en lille pige. Dog ikke så lille som vi havde frygtet, men faktisk en ganske fin vægt for en baby født 38+2.

Jeg vil så gerne skrive om fødsel mv. og jeg har virkelig mange tanker, men jeg er nødt til at vente til jeg ikke tuder hver gang jeg tænker på det. Det blev desværre en hård omgang for os begge to. I morgen bliver hun en uge gammel og hun har det fantastisk. Jeg får det også bedre for hver dag, så der er sådan set ikke på dén måde sket nogen skade. Men pyyyh... det var ikke sjovt.

Hun har to storebrødre der er mega stolte og knuselsker hende og på mange måder er der ren babylykke (og rigtigt meget baby-bobble) herhjemme. Tusind tak for hilsener, gaver mv. til dem der ved hvem de er <3

Jeg vil virkelig gerne se på bloggen snart og redesigne og selvfølgelig skrive lidt oftere. Nu har vi dog en ekstra dame i huset, som garanteret gerne vil være med til at sætte dagsordenen, så indtil videre er det i hvert fald en hensigtserklæring!

DE STORE TING ER VED AT VÆRE PÅ PLADS...

... Og jeg er så træt at man skulle tro det var løgn! Men de fleste store (fysiske) ting er ved at være klar til en lille ny pige. Puslepuden er klar, bordet er på plads. Selve puslehjørnet er dog ikke helt klar. Barnevognen blev jo købt for lang tid siden, så den er klar. Men den står hos Mormor, da jeg jo er lidt overtroisk.
Puslepuden er fra vores gamle (knap så pæne) Basson puslebord, ombetrukket med Södahls fine, fine ugler - voksdugstof. Det gode ved netop den puslepuden er længden, som sikrer at puden fylder hele bordet samt kan bruges hele ble-perioden. Derfor var jeg ikke meget for evt. at skulle finde en ny.

Sengen er ikke klar, men sengeranden i det fine Liberty of London-Stof er godt på vej. Uroen når jeg simpelthen ikke at lave, men det kan vel også lade sig gøre når den lille er født. Babytøjet er sorteret, der er jo også købt noget nyt - men intet af det er vasket endnu! Vi har ommøbleret en del og jeg synes hele huset roder nu. Og jeg vil jo egentlig også gerne at der bliver gjort rent i hele hytten, for hvem ved hvornår jeg kan gøre det igen?! Vi har også investeret i et nyt (dyrt) kamera, men det gamle er godt nok også ret udueligt efterhånden.

I morgen skal jeg på hospitalet til forundersøgelse forud for mit meget snarlige kejsersnit. Jeg er vildt nervøs. Men det hjælper måske at få snakket lidt om det og set det hele i morgen. Her følger et par billeder af babymaven (det er jo ved at være sidste chance mht at tage den slags billeder) samt et billede af det fine, fine stof til sengeranden. Jeg er i dag 37+5 - tænk at jeg skulle komme så langt. Nu er jeg også ved at været meget hævet, især hænder og fødder men også i ansigtet.
Mavebilledet er fra vores tur til Tivoli Friheden i dag. Og ja, jeg var lige så træt som jeg ser ud! Drengene hyggede sig rigtigt meget og vejret var skønt, så det var en succes.

ER DET LYKKEN AT VIDE ALT?

I dag var drengenes første officielle efterårsferiedag. Vi havde en hyggelig tur til midtbyen, hvor de fik lov at få noget de ønskede sig fra BR og de legede så godt sammen med deres nye legetøj, da vi kom hjem.

Nu sover de små spradebasser trygt og godt, og jeg har forsøgt at lege lidt med bloggens udseende. Ikke nogen nem opgave, for en autodidakt webdesigner som vel at mærke autodidakterede sig selv for ca. 10 år siden! Nu har jeg brygget mig en hjemmelavet, økologisk the af ingefær og citron (opskrift: skær nogle stykker ingefær og en skive citron, hæld kogende vand på og pres evt. ekstra citronsaft i). Min aftensnack er sund, da jeg forbereder mig på snart at møde min lille pige. Årstiderne bragte os friske hindbær og en pakke Rawbite, som jeg har tænkt mig at tage med på hospitalet om ca. en uge.

Det er nemlig næsten to uger siden jeg fik "dommen"; at jeg, så vidt de kan presse mig til det, SKAL have et tredje kejsersnit. Jeg var noget målløs, da det bestemt ikke er den besked de foregående læger har givet mig. Faktisk blev jeg ret ked af det. Og så stak de mig en tid til indgrebet to uger senere - er jeg den eneste der gerne vil have længere varsel hvis jeg skal opereres? Min hjerne kom på overarbejde og jeg var chokeret, skuffet, bange og ked af det. Og som om det ikke var nok, så var tiden til kejsersnit ret tidligt i min graviditet. Så ikke alene følte jeg at det ville være et overgreb mod mig, men jeg følte også at det ville være et overgreb mod min lille pige som vokser så fint i min mave efterhånden, og som viser masser af trivselstegn (spark, vejtrækningsøvelser, hikke mv.).

Efter en del besvær fik jeg flyttet tiden 5 dage frem. Hun får 4 dage ekstra i min mave. Det er så trist at graviditeten skal slutte sådan, med mere bekymring og en smule sorg. Det bliver jo nok mit sidste barn, da jeg simpelthen ikke tør gå igennem endnu et kejsersnit. Ved ikke hvordan jeg kommer igennem det denne gang, Jeg prøver at fokusere på det positive, men graviditeten har været lidt stressende fordi vi jo gik til kontrol og var så bange for at noget var galt allerede fra uge 23. Kort forinden døde min kærestes mor og det har bare været meget at skulle igennem på én gang. For ikke at nævne at jeg kastede op dagen lang, så mine øjne blev blodskudte, de første måneder af graviditeten. Men nu er det om noget virkeligt tid til at holde øjnene på gevinsten; forhåbentlig en dejlig, rask, smuk og nuttet og allerede meget elsket lille baby. Vi kender hendes fødselsdag, vi ved hun er en pige, men vi kender hende jo ikke endnu.

Selve det at kende dagen er noget underligt noget. En lille del af mig håber måske at fødslen går i gang inden, at jeg kan føde "rigtigt" og at det hele går "rigtigt" til. Jeg har så meget modvilje og angst for det kejsersnit. Jeg føler mig ramt på min kvindelighed - tænk at jeg ikke er i stand til at FØDE børn? Og jeg føler mig ramt på min moderfølelse - jeg kan ikke give min baby den "bedste" fødsel. Og jeg føler jeg går glip af noget, for det er oprigtigt talt ikke hyggeligt at ligge der med drop i hånden, kniv i maven, ilt i næsen, morfin i blodet og hætte/maskeklædte fremmede mennesker over én hele tiden.

Når det så er sagt, så HÅBER jeg at alle disse tanker vil forsvinde hvis alt går godt (at jeg ikke forbløder, ikke bliver lam af bedøvelsen, at lillepigen ikke får vejrtrækningsproblemer eller infektion). Forhåbentlig kan jeg atter se det som dét det i virkeligheden forhåbentlig er; én enkelt lillebitte dag ud af rigtigt mange sammen med min datter. Som måske ikke forløber efter bogen, eller som for de fleste, men som alligevel bliver en af de 3 bedste dage i mit liv hvis alt går vel; den dag hvor jeg møder mit barn. Jeg har gjort det jeg KUNNE gøre, hvilket er at flytte den dag til en graviditetsuge hvor det er normalt at få planlagt kejsersnit. Det er en stor sejr for mig at jeg trods alt kan give hende det. Men jeg ved at det ikke nødvendigvis er lykken at vide alt. For jeg ved hvad jeg går ind til og hvornår. Og jeg er dødsenshamrende angst og bange for at jeg fortryder det bagefter. Men som det ser ud nu, så må jeg stole på at det er den bedste og mest sikre løsning for min lille spirrevip - som iøvrigt er meget aften- og natteaktiv, men det har hun næppe fra fremmede!

VANISH-TEST FOR BUZZADOR!

det atter min tur til at teste Vanish for Buzzador. Jeg har tidligere skrevet om en Vanish-test som jeg udførte i min egenskab af Buzzador. Jeg testede geléen på en skjorte der havde fået en grim ketchup-plet, læs mere om (det gode) resultat her.

Denne gang kom turen så (i sidste øjeblik også) til Vanish i pulverform. Jeg testede først en række forskellige pletter, som alle skulle behandles ved at pulveret blandes med lidt vand til en slags "pasta" og påføres pletten, hvorefter det skal virke i to minutter.

På billedet lige nedenfor er pletterne fra øverst venstre: rødvin, smoothie, græs og juice.

Jeg var glædeligt overrasket at allerede i løbet af de to minutter begyndte pletterne at forsvinde! Så røg kluden en tur i almindelig (kort) vask og blev helt fin hvid! Billedet herunder er EFTER:

Til sidst ville jeg teste pulveret på olivenolie, hvilket jeg havde været meget spændt på. Jeg valgte den til alle farver, bare for sjovs skyld og så påførte jeg bare pulveret og lod det ligge i max. 5 min, jeg tror det blev 3 og så almindelig vask. Igen pletfrit resultat! Ret imponerende. Se billedet af pletten og pulveret påført herunder.

Jeg er ret imponeret over produktet, hvilket jeg ikke lige umiddelbart havde regnet med. Det var en sjov test og jeg er glad for at kende til produktet.
Denne gang har jeg også testet den nye udgave i pulverform, som er en "bakteriedræbende" udgave. Bakterierne kan vi jo ikke se, men den fjerner i hvert fald pletterne rigtigt godt med kun ½ ske (om følger med i købet).

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Hvor kommer maden fra, Mor? Svar: Høstmarked!

Hjemme hos os får vi måltids- og frugtkasse fra Årstiderne hver uge. Det er SÅ befriende ikke at skulle handle ind til aftensmad og det sparer os faktisk også nogle penge, da vi er storslemme når det kommer til alle slags impulskøb (og man kan altså få meget crap i Føtex). Derfor havde vi modtaget en 'invitation' om at der ville blive afholdt høstmarked sidste weekend i august, på de to gårde hvorfra Årstidernes kasser køres ud. Jeg var ret opsat på at komme med, fordi det måske ville blive vores sidste outing før lillesøsters ankomst og fordi jeg jo sådan set interesserer mig meget for økologi, mad og det landlige. Vi drog derfor til Barrit søndag den 31. august. Mange billeder følger i dette indlæg!

Drengene brokkede sig slet ikke over at skulle af sted  - det kan ellers nogle gange være svært at hype andet end Legoland, Tivoli og den slags. De syntes faktisk det var ret spændende at skulle se hvor vores mad kommer fra. Da vi ankom indså vi ret hurtigt at der var MANGE mennesker. Vi gik forbi nogle af hallerne hvor kasserne bliver pakket, og de kasser kunne drengene jo genkende. Vi så straks en hestevogn samt heste man kunne prøve at ride på og så var lykken gjort for den yngste. Dernæst opdagede vi halmballerne der var stablet som en legeplads til børnene, til at klatre i, rutsje på og hoppe rundt i. At det ville være så stort et hit som tilfældet var, kom alligevel bag på mig. Jeg husker selv at have leget i halmballer som barn (en farlig leg) men har aldrig tænkt over at mine børn ikke selv har prøvet det - de ELSKEDE det! En mindre detalje er så at det er langt fra alle forældre der holder øje med deres børn sådan et sted, hvilket faktisk kan være farligt. Så, meget mod min vilje, måtte både min mand og jeg irettesætte et barn der først fik vores yngste til at græde, dernæst forsøgte at skubbe den store ned! SÅ kan jeg love for at mor her så rødt. Begge dele er jo uacceptabelt og jeg gider ikke spilde mange ord på sådanne ignorante mennesker, men hvor er det bare for dårligt at der altid er nogen der ikke kan finde ud af at gratis legepladser er = frihed under ansvar og at deres eget barn sådan set også kan komme til skade. I det store og hele var halmballerne dog en succes.

Alle mine drenge blev sultne og fik sig en pølse med brød - vi kender både kødet og brødet fra måltidskasserne og ikke nok med at det er øko, det er altså også kvalitet! Så jeg glædede mig over økokvali og drengene ligeså. Vi gik i 'supermarkedet' som bestod af halmballer og paller hvor de friske lækre varer stod til skue, så dejligt og rustikt. Vi fik handlet en hel del og priserne var overraskende gode. Der blev også stort set udsolgt inden lukketid, men vi fik blandt andet kapret os to hokkaidogræskar og fik dermed efterårets første græskarsuppe til aftensmad (mand den var god!).

Årstidernes kasser som borde, karse som pynt og halmballer som stole - så bliver det ikke mere ægte landlig idyl!

Min ældste søn forsyner sig med økovarer i 'supermarkedet'

Jeg fik ikke lokket drengene til at prøve en ridetur, hvilket jeg nok må sige at jeg ærgrer mig lidt over, da jeg jo er tidligere 'hestepige' og stadig elsker de store dyr. Jeg startede selv om 7-årig med at ride, så måske kan den store lokkes næste år? Til gengæld fik jeg lokket min mor til at købe friskbagte muffins med chokoladeglasur og de smagte himmelsk! De blev også revet væk, ligesom nøddetærterne gjorde. Dem gad jeg ellers godt at have smagt!

Drengene blev lokket til at forsøge at vinde en økomadkasse ved at gætte urter og den store var rigtigt god til det og vandt en til dem begge. Han syntes det var ret sjovt at smage og dufte sig frem til svarene og fik kun meget lidt hjælp! Det var et 'reklamefremstød' fra økologisk landsforening (hedder det mon det?), og vi fik også hamstret en masse gratis blade og information om økologi. Bagefter gik vi i blomstermarken, hvor man i dagens anledning måtte plukke en gratis buket. Fik dog desværre ikke et ordentligt billede af vores inden den blev ret slatten og markblomster tåler åbenbart ikke så godt at undvære vand og jord i en time. Men blomsterne var smukke i hvid, orange, lilla og røde nuancer. Og så var de jo øko!

Alt i alt hyggede vi os og det var en succes - også for Årstiderne, så det ud til. Vi kom lidt sent, men fik da kigget rundt og vi kunne sikkert sagtens have brugt mere tid, vi var bare lidt sløve til at komme af sted. Gården var hyggelig, jeg har ikke noget imod propaganda så længe det er noget jeg selv går ind for (det var i virkeligheden slet ikke propagandaagtigt, men selvfølgelig var der stort fokus på økologi) og dyr er jo altid et hit herhjemme. Desuden var der pyntet rigtigt fint op over det hele, det var en ekstra dejlig øko-krølle på et hyggeligt arrangement.

Dagens udbytte på mormors køkkenbord