ENDNU EN BARSELSGAVE

Denne var faktisk den første barselsgave jeg så, da jeg kom hjem fra hospitalet. Min ammehjerne evnede ikke at få den med i mit forrige indlæg om barselsgaver, men det betyder bestemt ikke at den var mindre værdsat!!
Jeg er så heldig at have en mor - og faktisk også svigerfamilie - der er rigtigt søde til at sende blomster, ved særlige lejligheder. Muligvis klichéagtigt, men det lyser op og pynter så dejligt og jeg elsker virkelig at kigge på smukke blomster. Så her er det altid et hit! Da jeg skulle have min anden søn og derfor tilbragte nogle dage på hospitalet, havde min mor fundet en super smuk mor-barn buket blomster (kendte faktisk ikke fænomenet før) som stod og pyntede så flot sammen med nogle fine gaver, da vi kom hjem fra hospitalet. Og denne gang fik vi en lyserød en af slagsen. Det er simpelthen så hyggeligt, jeg elsker symbolikken i båndet der binder den store og den mindre buket sammen. Og når man så er ny mor og grådlabil, så er det bare så rørende at komme hjem til. Blomsterne var så smukke, krysantemum, roser og dahlia (tror jeg) med mere, og de holdt sig smukke i en hel uge.

Ovenover er billeder af "barselsbuketten" (dette års!) og nedenfor er den jeg fik da jeg havde fået min anden søn. Tusind tak mor!! Og tak for gaven til mig også - lækre produkter fra Origins (som jeg elsker).
Med min første søn fik jeg ikke en, men det er en helt anden og lang historie. Hans fødsel kom nemlig meget bag på os alle. Måske deler jeg historien her en dag? Her var i hvert fald et lille pip fra mig, om noget der varmer og rører mig og gør mig glad også når trætheden og ny-mor-tårerne er ved at overtage. Hvor er jeg heldig at have mine skønne børn og verdens mest betænksomme mor. Gid jeg bliver lige så god for mine børn.

UDE ER GODT - RIGTIGT GODT

I dag blev min datter 3 uger gammel. Det går simpelthen så stærkt! Og alligevel, så er 3 uger jo ikke meget. Hun blev født ved kejsersnit og det var mit 3. kejsersnit. Det bliver altså ikke nødvendigvis nemmere. Jeg vil stadig gerne skrive om fødslen, men jeg venter til næste uge når vi har været til en efterfødselssamtale med jordemoren der tog imod lillepigen.
Da babyen var 1 uge gammel var jeg et smut forbi efterfødselsklinikken på Skejby Sygehus fordi jeg var bange for at der var gået betændelse i mit ar. Det var der heldigvis ikke, men såret ER meget udsat når man ammer dagen lang og når maven.. tjah, lad os bare sige det som det er; hænger ned over såret! Et sår skal jo helst have luft.
Sidste uge var den så gal igen, da jeg havde (hmm. hvordan skiver man om det på en delikat måde) problemer med det jeg tror man kalder barselsflåd. Det var vagtlægen og hun var super sød og grundig, men MEGET hård mod min sårede mave, da hun skulle tjekke at alt var som det skulle være. Det var det heldigvis, så denne gang slap jeg også med skrækken.
Efterhånden er mit eneste problem at jeg simpelthen hr tabt ca. 7-8 kg men mangler MANGE for at være rigtigt glad. Rundt regnet vil jeg gerne af med 18 faktisk. Og det er ikke nogen nem opgave når jeg stadig ikke rigtigt kan komme så meget udenfor. Det er blevet til et par ture med barnevogn, men jeg er ved at blive sindssyg af ikke at komme udenfor hver dag. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt kan bugsere barnevognen ned selv endnu, da såret helst skal hele nogle uger endnu.
Efteråret er ellers så smukt lige nu, så jeg håber meget at jeg snart kan komme ud og af med dobbelthagen med videre! Samtidig skal jeg jo amme meget og jeg har fået at vide at lillepigen ikke har taget så meget på, så jeg er jo også lidt bekymret for at lave FOR meget!? Iiiih hvad gør man dog?
Ovenfor er et billede fra sidste uge. Det var super vejr og jeg elsker farverne, men ikke mit trætte fjæs og dobbelthagen så meget. Men det følger åbenbart bare med, jeg tager simpelthen meget på når jeg er gravid.. men nu må noget af det gerne forsvinde igen!

BARSELSGAVER

Jeg må indrømme at jeg elsker at shoppe til mine børn! Og det er også super sjovt at få lov at shoppe både pige- og drengetøj. Men jeg elsker simpelthen også at få gaver til de små og særligt barselsgaverne er så hyggelige. Det er så rart at vide at nogen tænker på vores lille nye guldklump! Det er også en speciel ting, det med at få tøj fordi det ikke nødvendigvis er noget jeg selv ville købe eller vide eksisterer, men så får den lille det og så synes jeg bare det er SÅ lækkert, sødt og fint. Da vi fik vores anden søn fik vi ikke så meget tøj i barselsgave, hvilket jeg egentlig var lidt ked af. Han var jo en ny baby selv om han også var en dreng! Men det er jo tanken der tæller og jeg er sikker på han er lige så elsket af familie og venner som sin lillesøster.

Ovenover er et billede af super lækre ting fra Ej Sikke Lej, som lillepigen har fået af sin faster, fætter og farfar. Jeg synes det er ret fedt med den orange kontrast, den er også på sengetøjet (som på billedet er pakket sammen med en mørklilla sløjfe) og det er virkelig fint. Indtil videre er det kun sengetøjet vi har brugt, da dragten er en lidt stor str. 56 og lillemusen stadig kun vejer omkring 3 kg og er 49,5 cm.

Nedenfor er flere barselsgaver; på første billede en bomuldsvelourdragt fra Petit Bateau, billede 2 er stofbleer fra Club Matas fra Vanilla, billede 3 er af en bamse som Mormor (forståeligt nok) ikke kunne stå for, det 4. billede viser stofbleer (DEM bruger vi MANGE af) fra Friends og på det næste billede et close-up af den super søde tekst på mærkatet til stofbleerne, billede 6 viser en fossflakes ammepude (uundværligt) som faster gav mor og betrukket med Liberty-betræk fra Super-carla.dk, sidste billede viser lækkerier fra Fixoni og Bekids.

TUSINDVIS af tak for gaverne!! Vi er så glade for dem alle og for de søde hilsener og tanker.

INDTIL BABYBOBLEN LETTER...

I dag er min smukke datter 15 dage gammel. Og jeg kan love for at der ikke er mindre at blogge om, ikke mindre at fortælle, ikke færre tanker mv. Når jeg er i nærheden af min mobil kan jeg næsten ikke dy mig, jeg har simpelthen så meget lyst til at skrive til alle om hende og til at spamme alle med billeder. Jeg ville også gerne smide en million billeder af hende på bloggen, men jeg er altså stadig ikke helt ok med at "oute" mine børn på den måde. Jeg vil så gerne at de selv kan bestemme over hvad der skal vises af dem online (når den dag kommer hvor de altså er i stand til at beslutte den slags).

Beklager det rodede indlæg! Men måtte lige vise et billede af hvordan der ser ud hjemme i min babyboble - der bliver ammet, og der bliver ammet meget! Dog ikke hver time, eller hver anden som de første dage. Det var sindssygt hårde dage, da jeg jo også har fået kejsersnit og derfor har haft meget ondt samt gør alt for at skåne min krop mest muligt. Så babyboblen bliver kun forstærket af at jeg faktisk ikke rigtigt kommer ud hver dag. Endnu. For den lille er jo kun 2 uger, så jeg synes da selv jeg er lovligt undskyldt.
Men jo; sorte rande under øjnene, bare bryster, blanke og søvnige øjne... og ammehjerne! Billedet er taget med min mobil og derfor ikke den bedste kvalitet.

Vi løb desværre ind i at drengene blev syge da lillepigen var få dage gammel. Og så gik vores opvaskemaskine i stykker. Pyh, vi føler os hårdt spændt for. Lillepigen havde tabt sig til 2810 gram to dage efter fødslen og en uge gammel vejede hun 2900. Det var et chok at hun havde tabt sig så meget (ca. 8%) men sådan er det jo at være mor, man bekymrer sig så meget. Men selvfølgelig er det da stadig rendyrket lykke. Må dog indrømme at vi også efterhånden mærker en træthed der går gennem marv og ben. For bloggens vedkommende betyder det at jeg prøver, det gør jeg virkelig! Og det hele starter vel ved de gode intentioner.. så når babyboblen letter lidt, så kommer det hele vel langsomt snigende (på den gode måde).

-indtil da, juhuuuu vi fik en sund og rask baby! Det er et mirakel man kan glæde sig over HVER dag, hvert sekund.

Jeg er blevet mor!

- For tredje gang, men det føles ikke mindre fantastisk af dén grund. Det blev den 20. oktober og (som vi sådan set allerede vidste, snyd snyd) en lille pige. Dog ikke så lille som vi havde frygtet, men faktisk en ganske fin vægt for en baby født 38+2.

Jeg vil så gerne skrive om fødsel mv. og jeg har virkelig mange tanker, men jeg er nødt til at vente til jeg ikke tuder hver gang jeg tænker på det. Det blev desværre en hård omgang for os begge to. I morgen bliver hun en uge gammel og hun har det fantastisk. Jeg får det også bedre for hver dag, så der er sådan set ikke på dén måde sket nogen skade. Men pyyyh... det var ikke sjovt.

Hun har to storebrødre der er mega stolte og knuselsker hende og på mange måder er der ren babylykke (og rigtigt meget baby-bobble) herhjemme. Tusind tak for hilsener, gaver mv. til dem der ved hvem de er <3

Jeg vil virkelig gerne se på bloggen snart og redesigne og selvfølgelig skrive lidt oftere. Nu har vi dog en ekstra dame i huset, som garanteret gerne vil være med til at sætte dagsordenen, så indtil videre er det i hvert fald en hensigtserklæring!

DE STORE TING ER VED AT VÆRE PÅ PLADS...

... Og jeg er så træt at man skulle tro det var løgn! Men de fleste store (fysiske) ting er ved at være klar til en lille ny pige. Puslepuden er klar, bordet er på plads. Selve puslehjørnet er dog ikke helt klar. Barnevognen blev jo købt for lang tid siden, så den er klar. Men den står hos Mormor, da jeg jo er lidt overtroisk.
Puslepuden er fra vores gamle (knap så pæne) Basson puslebord, ombetrukket med Södahls fine, fine ugler - voksdugstof. Det gode ved netop den puslepuden er længden, som sikrer at puden fylder hele bordet samt kan bruges hele ble-perioden. Derfor var jeg ikke meget for evt. at skulle finde en ny.

Sengen er ikke klar, men sengeranden i det fine Liberty of London-Stof er godt på vej. Uroen når jeg simpelthen ikke at lave, men det kan vel også lade sig gøre når den lille er født. Babytøjet er sorteret, der er jo også købt noget nyt - men intet af det er vasket endnu! Vi har ommøbleret en del og jeg synes hele huset roder nu. Og jeg vil jo egentlig også gerne at der bliver gjort rent i hele hytten, for hvem ved hvornår jeg kan gøre det igen?! Vi har også investeret i et nyt (dyrt) kamera, men det gamle er godt nok også ret udueligt efterhånden.

I morgen skal jeg på hospitalet til forundersøgelse forud for mit meget snarlige kejsersnit. Jeg er vildt nervøs. Men det hjælper måske at få snakket lidt om det og set det hele i morgen. Her følger et par billeder af babymaven (det er jo ved at være sidste chance mht at tage den slags billeder) samt et billede af det fine, fine stof til sengeranden. Jeg er i dag 37+5 - tænk at jeg skulle komme så langt. Nu er jeg også ved at været meget hævet, især hænder og fødder men også i ansigtet.
Mavebilledet er fra vores tur til Tivoli Friheden i dag. Og ja, jeg var lige så træt som jeg ser ud! Drengene hyggede sig rigtigt meget og vejret var skønt, så det var en succes.

ER DET LYKKEN AT VIDE ALT?

I dag var drengenes første officielle efterårsferiedag. Vi havde en hyggelig tur til midtbyen, hvor de fik lov at få noget de ønskede sig fra BR og de legede så godt sammen med deres nye legetøj, da vi kom hjem.

Nu sover de små spradebasser trygt og godt, og jeg har forsøgt at lege lidt med bloggens udseende. Ikke nogen nem opgave, for en autodidakt webdesigner som vel at mærke autodidakterede sig selv for ca. 10 år siden! Nu har jeg brygget mig en hjemmelavet, økologisk the af ingefær og citron (opskrift: skær nogle stykker ingefær og en skive citron, hæld kogende vand på og pres evt. ekstra citronsaft i). Min aftensnack er sund, da jeg forbereder mig på snart at møde min lille pige. Årstiderne bragte os friske hindbær og en pakke Rawbite, som jeg har tænkt mig at tage med på hospitalet om ca. en uge.

Det er nemlig næsten to uger siden jeg fik "dommen"; at jeg, så vidt de kan presse mig til det, SKAL have et tredje kejsersnit. Jeg var noget målløs, da det bestemt ikke er den besked de foregående læger har givet mig. Faktisk blev jeg ret ked af det. Og så stak de mig en tid til indgrebet to uger senere - er jeg den eneste der gerne vil have længere varsel hvis jeg skal opereres? Min hjerne kom på overarbejde og jeg var chokeret, skuffet, bange og ked af det. Og som om det ikke var nok, så var tiden til kejsersnit ret tidligt i min graviditet. Så ikke alene følte jeg at det ville være et overgreb mod mig, men jeg følte også at det ville være et overgreb mod min lille pige som vokser så fint i min mave efterhånden, og som viser masser af trivselstegn (spark, vejtrækningsøvelser, hikke mv.).

Efter en del besvær fik jeg flyttet tiden 5 dage frem. Hun får 4 dage ekstra i min mave. Det er så trist at graviditeten skal slutte sådan, med mere bekymring og en smule sorg. Det bliver jo nok mit sidste barn, da jeg simpelthen ikke tør gå igennem endnu et kejsersnit. Ved ikke hvordan jeg kommer igennem det denne gang, Jeg prøver at fokusere på det positive, men graviditeten har været lidt stressende fordi vi jo gik til kontrol og var så bange for at noget var galt allerede fra uge 23. Kort forinden døde min kærestes mor og det har bare været meget at skulle igennem på én gang. For ikke at nævne at jeg kastede op dagen lang, så mine øjne blev blodskudte, de første måneder af graviditeten. Men nu er det om noget virkeligt tid til at holde øjnene på gevinsten; forhåbentlig en dejlig, rask, smuk og nuttet og allerede meget elsket lille baby. Vi kender hendes fødselsdag, vi ved hun er en pige, men vi kender hende jo ikke endnu.

Selve det at kende dagen er noget underligt noget. En lille del af mig håber måske at fødslen går i gang inden, at jeg kan føde "rigtigt" og at det hele går "rigtigt" til. Jeg har så meget modvilje og angst for det kejsersnit. Jeg føler mig ramt på min kvindelighed - tænk at jeg ikke er i stand til at FØDE børn? Og jeg føler mig ramt på min moderfølelse - jeg kan ikke give min baby den "bedste" fødsel. Og jeg føler jeg går glip af noget, for det er oprigtigt talt ikke hyggeligt at ligge der med drop i hånden, kniv i maven, ilt i næsen, morfin i blodet og hætte/maskeklædte fremmede mennesker over én hele tiden.

Når det så er sagt, så HÅBER jeg at alle disse tanker vil forsvinde hvis alt går godt (at jeg ikke forbløder, ikke bliver lam af bedøvelsen, at lillepigen ikke får vejrtrækningsproblemer eller infektion). Forhåbentlig kan jeg atter se det som dét det i virkeligheden forhåbentlig er; én enkelt lillebitte dag ud af rigtigt mange sammen med min datter. Som måske ikke forløber efter bogen, eller som for de fleste, men som alligevel bliver en af de 3 bedste dage i mit liv hvis alt går vel; den dag hvor jeg møder mit barn. Jeg har gjort det jeg KUNNE gøre, hvilket er at flytte den dag til en graviditetsuge hvor det er normalt at få planlagt kejsersnit. Det er en stor sejr for mig at jeg trods alt kan give hende det. Men jeg ved at det ikke nødvendigvis er lykken at vide alt. For jeg ved hvad jeg går ind til og hvornår. Og jeg er dødsenshamrende angst og bange for at jeg fortryder det bagefter. Men som det ser ud nu, så må jeg stole på at det er den bedste og mest sikre løsning for min lille spirrevip - som iøvrigt er meget aften- og natteaktiv, men det har hun næppe fra fremmede!