VANISH-TEST FOR BUZZADOR!

det atter min tur til at teste Vanish for Buzzador. Jeg har tidligere skrevet om en Vanish-test som jeg udførte i min egenskab af Buzzador. Jeg testede geléen på en skjorte der havde fået en grim ketchup-plet, læs mere om (det gode) resultat her.

Denne gang kom turen så (i sidste øjeblik også) til Vanish i pulverform. Jeg testede først en række forskellige pletter, som alle skulle behandles ved at pulveret blandes med lidt vand til en slags "pasta" og påføres pletten, hvorefter det skal virke i to minutter.

På billedet lige nedenfor er pletterne fra øverst venstre: rødvin, smoothie, græs og juice.

Jeg var glædeligt overrasket at allerede i løbet af de to minutter begyndte pletterne at forsvinde! Så røg kluden en tur i almindelig (kort) vask og blev helt fin hvid! Billedet herunder er EFTER:

Til sidst ville jeg teste pulveret på olivenolie, hvilket jeg havde været meget spændt på. Jeg valgte den til alle farver, bare for sjovs skyld og så påførte jeg bare pulveret og lod det ligge i max. 5 min, jeg tror det blev 3 og så almindelig vask. Igen pletfrit resultat! Ret imponerende. Se billedet af pletten og pulveret påført herunder.

Jeg er ret imponeret over produktet, hvilket jeg ikke lige umiddelbart havde regnet med. Det var en sjov test og jeg er glad for at kende til produktet.
Denne gang har jeg også testet den nye udgave i pulverform, som er en "bakteriedræbende" udgave. Bakterierne kan vi jo ikke se, men den fjerner i hvert fald pletterne rigtigt godt med kun ½ ske (om følger med i købet).

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Hvor kommer maden fra, Mor? Svar: Høstmarked!

Hjemme hos os får vi måltids- og frugtkasse fra Årstiderne hver uge. Det er SÅ befriende ikke at skulle handle ind til aftensmad og det sparer os faktisk også nogle penge, da vi er storslemme når det kommer til alle slags impulskøb (og man kan altså få meget crap i Føtex). Derfor havde vi modtaget en 'invitation' om at der ville blive afholdt høstmarked sidste weekend i august, på de to gårde hvorfra Årstidernes kasser køres ud. Jeg var ret opsat på at komme med, fordi det måske ville blive vores sidste outing før lillesøsters ankomst og fordi jeg jo sådan set interesserer mig meget for økologi, mad og det landlige. Vi drog derfor til Barrit søndag den 31. august. Mange billeder følger i dette indlæg!

Drengene brokkede sig slet ikke over at skulle af sted  - det kan ellers nogle gange være svært at hype andet end Legoland, Tivoli og den slags. De syntes faktisk det var ret spændende at skulle se hvor vores mad kommer fra. Da vi ankom indså vi ret hurtigt at der var MANGE mennesker. Vi gik forbi nogle af hallerne hvor kasserne bliver pakket, og de kasser kunne drengene jo genkende. Vi så straks en hestevogn samt heste man kunne prøve at ride på og så var lykken gjort for den yngste. Dernæst opdagede vi halmballerne der var stablet som en legeplads til børnene, til at klatre i, rutsje på og hoppe rundt i. At det ville være så stort et hit som tilfældet var, kom alligevel bag på mig. Jeg husker selv at have leget i halmballer som barn (en farlig leg) men har aldrig tænkt over at mine børn ikke selv har prøvet det - de ELSKEDE det! En mindre detalje er så at det er langt fra alle forældre der holder øje med deres børn sådan et sted, hvilket faktisk kan være farligt. Så, meget mod min vilje, måtte både min mand og jeg irettesætte et barn der først fik vores yngste til at græde, dernæst forsøgte at skubbe den store ned! SÅ kan jeg love for at mor her så rødt. Begge dele er jo uacceptabelt og jeg gider ikke spilde mange ord på sådanne ignorante mennesker, men hvor er det bare for dårligt at der altid er nogen der ikke kan finde ud af at gratis legepladser er = frihed under ansvar og at deres eget barn sådan set også kan komme til skade. I det store og hele var halmballerne dog en succes.

Alle mine drenge blev sultne og fik sig en pølse med brød - vi kender både kødet og brødet fra måltidskasserne og ikke nok med at det er øko, det er altså også kvalitet! Så jeg glædede mig over økokvali og drengene ligeså. Vi gik i 'supermarkedet' som bestod af halmballer og paller hvor de friske lækre varer stod til skue, så dejligt og rustikt. Vi fik handlet en hel del og priserne var overraskende gode. Der blev også stort set udsolgt inden lukketid, men vi fik blandt andet kapret os to hokkaidogræskar og fik dermed efterårets første græskarsuppe til aftensmad (mand den var god!).

Årstidernes kasser som borde, karse som pynt og halmballer som stole - så bliver det ikke mere ægte landlig idyl!

Min ældste søn forsyner sig med økovarer i 'supermarkedet'

Jeg fik ikke lokket drengene til at prøve en ridetur, hvilket jeg nok må sige at jeg ærgrer mig lidt over, da jeg jo er tidligere 'hestepige' og stadig elsker de store dyr. Jeg startede selv om 7-årig med at ride, så måske kan den store lokkes næste år? Til gengæld fik jeg lokket min mor til at købe friskbagte muffins med chokoladeglasur og de smagte himmelsk! De blev også revet væk, ligesom nøddetærterne gjorde. Dem gad jeg ellers godt at have smagt!

Drengene blev lokket til at forsøge at vinde en økomadkasse ved at gætte urter og den store var rigtigt god til det og vandt en til dem begge. Han syntes det var ret sjovt at smage og dufte sig frem til svarene og fik kun meget lidt hjælp! Det var et 'reklamefremstød' fra økologisk landsforening (hedder det mon det?), og vi fik også hamstret en masse gratis blade og information om økologi. Bagefter gik vi i blomstermarken, hvor man i dagens anledning måtte plukke en gratis buket. Fik dog desværre ikke et ordentligt billede af vores inden den blev ret slatten og markblomster tåler åbenbart ikke så godt at undvære vand og jord i en time. Men blomsterne var smukke i hvid, orange, lilla og røde nuancer. Og så var de jo øko!

Alt i alt hyggede vi os og det var en succes - også for Årstiderne, så det ud til. Vi kom lidt sent, men fik da kigget rundt og vi kunne sikkert sagtens have brugt mere tid, vi var bare lidt sløve til at komme af sted. Gården var hyggelig, jeg har ikke noget imod propaganda så længe det er noget jeg selv går ind for (det var i virkeligheden slet ikke propagandaagtigt, men selvfølgelig var der stort fokus på økologi) og dyr er jo altid et hit herhjemme. Desuden var der pyntet rigtigt fint op over det hele, det var en ekstra dejlig øko-krølle på et hyggeligt arrangement.

Dagens udbytte på mormors køkkenbord

Lad os lige snakke opdatering om uld og etik!

Jeg kan heldigvis stadig ønske mig disse Disanaprodukter til lillepigen!

Som nævnt i dette blogindlæg var jeg ret bekymret over et par babybukser, der indeholder angora. Det meste angorauld kommer fra Kina, hvor kaninerne bliver spændt fast, får flået ulden ud af huden, og bagefter må sidde i smerte under kummerlige forhold.
Kæk som jeg følte mig, gik jeg ud fra at får bliver behandlet bedre generelt og at det derfor som udgangspunkt er etisk forsvarligt at benytte uld. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Jeg elsker uld. Til alt, faktisk. Men som nævnt i det tidligere indlæg besluttede jeg mig for at kontakte begge tøjfirmaer for at høre hvad de egentlig gør for at sikre sig at produktionsdyrene ikke lider overlast. Caramel Baby&Child har endnu ikke svaret, men jeg håber da det kommer. Til gengæld har Disana svaret - endda af to omgange. Deres første email-svar lød således:

"First of all thank you very much for your e-mail and your interest in our products. It is a pleasure to hear, that you like our assortment.

 The natural wool we use, comes from sheep in Argentina. Our CEO, Mr. Elmar Sautter, has already been on the farms in Argentina, to check if they treat their animals well. And after this visit we can truly say, that the sheep are treated well and the people who work there are very nice and professional.

 You can use this information for your Blog, and it is also ok to translate it into Danish.

Best regards and have a nice day!

Corinna Herzel"

I dag modtog jeg så endnu en email, fra selveste Elmar, som skulle være personen der har besøgt farmene og derfor bør kende lidt til forholdene fårene lever under. Han bekræfter at deres uld kommer fra får der bliver behandlet ordentligt. Jeg er noget overrasket over hvad han fortæller i emailen, fordi jeg aldrig havde drømt om at man udfører den slags mishandling af får - han fortæller nemlig at man i Australian ( DVS. IKKE DE FÅR DER BENYTTES TIL DISANAS PRODUKTER) faktisk flår hudstykker af fårene for at undgå nogle myggelarver. Jeg vil ikke anbefale at google dette fænomen, da det bestemt ikke er rare billeder.

Her er hans fulde svar:

"Dear Christine,

 Thank you for your e-mail and your question about the origin of our wool. I’m sure you like to know more about the sheep for our wool, because of the “Mulasing” of sheep  

We are pretty proud to know all our suppliers and partners on every step in the production of our disana articles. Also the farms and the way the sheep for our wool are treated.

Last October I was in Patagonia (South Argentina) to visit the farms where our wool does come from. I learned a lot about sheep farming, how to treat the animals and how to work with the land the sheep are grazing on.

All the farms for our disana woolen articles do work certified organic. So they have to work under special regulations about how they tread the land and the animals. This is checked at least once a year by a independent agency.

I work in this business for over 20 years now and I have been surprised how respectful and professional the workers tread the animals. “The sheep are our capital and we do work careful with our capital” was a sentence I heard very often.

We have been there in the time the wool was sheared from the sheep. A hard work which is done by professional shearing workers. On big farms more than 2.000 sheep get sheared a day. Stress for the workers and the animals.

During shearing time I have heard no harsh words, no shouting, nothing what could stress the animals. There was hardly any blood, no pushing or even beating the animals. Only quiet professional work. Really amazing.

At the moment PTA runs a big campaign  about Mulasing of the sheep. We also condemn this treatment of the sheep.

In Patagonia they do not use mulasing for sheep, simply as they don’t have to. Mulasing is because of a certain kind of a mosquito who lays its eggs into the skin of the sheep. A big problem in Australia, but not in Patagonia. They don’t have this mosquito, it is much to windy there. Perfect conditions for our sheep.

Of course you can use this statement for your blog if you like to.

Best regards

Elmar"

Jeg er selvfølgelig rigtigt lettet over at Disanas produkter ikke skal bandlyses herhjemme fordi fårene har det godt og ikke mishandles. Samtidig har jeg lært noget, nemlig at australsk uld ikke kommer indenfor mine døre hvis jeg kan gøre noget for at undgå det! Det er på én måde dejligt og ubehageligt at lære dette. Nu kan jeg - selv om jeg aldrig bliver aktivist - forsøge at gøre noget for at tale fårenes sag, men jeg bliver aldrig immun overfor hvor onde mennesker kan være på bekostning af dyr. Det er altså noget hele tøjbranchen, store modehuse som mindre børnetøjsmærker, burde tage til efterretning. Pyh.

Guld-feber!

Jeg ved ikke hvad der er med mig i disse dage, men jeg tror jeg kan mærke efteråret snige sig langsomt ind på os. Jeg har det efterhånden ret ambivalent med den årstid, fordi jeg egentlig synes naturen er så smuk, lyset udenfor er anderledes og farverne fantastiske. Samtidig er det også begyndelsen på vinter, som jeg synes for Danmarks vedkommende er meget grå, trist, lang og kedelig. Når man ikke har bil er det desuden en kold affære at skulle begive sig udenfor hver dag og det er vi jo som bekendt nødt til at gøre. I år er efteråret selvfølgelig helt særligt for os, fordi vi efter planen skal møde vores lille pige, formentlig i oktober. Det sætter også gang i en masse følelser, glæde og forventning (det er der mest af) men også en smule bekymring og nervøsitet. Primært om vi overhovedet kan blive klar med det praktiske - samt hvad gør man med TRE børn? Kan det lade sig gøre, eller vil børn eller voksne lide overlast? Og hvad skal hun hedde? Og hvordan skal hun overhovedet komme ud i første omgang?

Måske er det alle disse overvældende følelser der gør at jeg føler en trang til at omgive mig med smukke, hyggelige efterårsagtige indretningsdetaljer. Selvfølgelig også grundet det gode gamle redebygger-instinkt som jeg efter 2, 75 fulde graviditeter kan skrive under på findes i virkeligheden. Jeg forsøger ellers at holde mit forbrug på et minimum, for pengene skal jo nok få ben at gå på! Jeg ejer da også allerede nogle af de viste ting i min lille efterårssamling på billedet, men herefter følger links til at købe dem, hvis du skulle have det på samme måde som mig og tilfældigvis have samme smag! Af en eller anden grund er det særligt guld/messingfarverne der taler til mig. Måske fordi de er varme og gyldne i en tid hvor jeg ærligt talt frygter lidt for det kolde og grå...

Øverst fra venstre: Læsø uldplaid, H&M Home messingfarvede lysestager, H&M Home pude, Kähler jubilæumsvase (den kommer nok til at blive svær at score, læs lidt om dette her), Kähler Urbania lyshus, Ole Lynggaard notesbog (ikke i produktion da det formentlig er en særudgave i anledning af 50-års jubilæum som blev uddelt i goodiebags til dette arrangement), Miss Etoile lampe, Julie Sandlau for Pieces ring med rosa sten, Julie Sandlau for Pieces ring med bling, Zara Home porcelæn.

Hygge på bygge!

Lørdag tog vi drengene med til den nærmeste byggelegeplads - eller klub, tror jeg faktisk denne kaldes. Men princippet er lidt det samme med dyr og en legeplads. Drengene cyklede hele vejen og det gik bare så super godt! Vi måtte småløbe for at følge med - av mit 30 uger gravide bækken! Jeg var nemlig 30 fulde uger i går. Tiden flyver simpelthen af sted!
Vi havde medbragt sandwiches og vand og da vi havde spist, kiggede vi os lidt omkring. Drengene var helt pjattede med kaninerne og syntes også godt om de andre dyr. Særligt den yngste er jo virkelig dyremenneske ligesom sin mor. De fodrede kaninerne med lidt græsstrå og små mælkebøtter der voksede udenfor. Dyrene så alle ud til at have det godt, om end de var ret fornærmede over at vi ikke kom for at fodre dem. Særligt gederne virkede ret opsat på få fyldt truget. Billederne viser det måske ikke, men bortset fra at alt græsset er spist i burene så synes jeg de så fint store og rene ud. Den pind der stikker ind i kaninburet bekymrede mig dog lidt (hvorfor og hvem har forsøgt hvad?) - men kaninerne kan flygte indenfor hvis det bliver nødvendigt, og ingen af dem så skadede ud. Hønsene havde omkring 12 kyllinger, som godt nok ikke var gule (og super nuttede) mere, men de havde den sødeste lille pip-lyd og ville også rigtigt gerne smage græsstrå.
Legepladsen var også et hit og jeg synes den er så fin fordi den er lidt utraditionel. Særligt rebet man kunne gynge i var populært hos drengene, men der kunne også kravles rundt, gynges på en speciel gynge og man kunne prøve en slags balanceting. Sidstnævnte viste sig at være lidt af en udfordring for en der er 30 uger gravid! Og klatreturen var også ret skræmmende (grundet højde og fordi jeg altså efterhånden er meget mindre mobil end ellers). Men hvad gør man ikke for de søde små?! :-)
Vejret var dog meget ustadigt med nogle kraftige byger efterfulgt af stærkt solskin, så det var ikke til at blive klog på og når det var koldest så frøs drengene altså lidt. Cykelturen hjem efter et par timer gik også rigtigt fint og jeg regner bestemt med at vi tager derhen igen. Men så kan det altså godt være at jeg ikke går hele vejen hvis det bliver med større gravid mave ;-)

Hvor er de søde mor! Må vi få en med hjem?

Da drengene havde gennemskuet at stikke græsset gennem nettet, opstod straks et venskab med de langørede.

Se mor! Den spiser det!

En slags balancegynge som den lille var vild med.

Det var godt nok at far både satte gyngen i gang OG var klar til at gribe når turen var ved at være slut.

Efter lidt betænkningstid skulle den yngste også prøve.

Selv faderen måtte have en tur! Den gravide sprang dog over (hvordan skulle jeg kunne nå rebet for maven?!)

Kom mor og lillesøster, i skal kravle en runde med mig!

Måtte sunde mig efter den tur! Og ja, jeg bor i den kjole nu. Har givet op ;-) 30 + 0

Far viste sig fra sin bedste gede-hvisker side...

Turen var en succes!!

Visse-vase

Jeg tror næsten ikke på at der er nogen i Danmark der ikke har oplevet Kähler-feberen rase siden det kom frem at Kähler i anledningen af deres 175 års jubilæum ville udgive en særlig udgave af Omaggio-vasen - nemlig (trommehvirvel!) JUBILÆUMSVASEN!
Selv er jeg kæmpe shopaholic på godt og ondt, mest ondt når det kommer til at købe lige lidt for meget af alt muligt. Aldrig har jeg dog ønsket mig en særlig vase. Det er simpelthen en kategori af ting der er mig lidt for kedelig. Så jeg forstod ikke helt alt det postyr, med forudbestillinger, skyhøje priser på det "sorte marked" og den evindelige snak om jubilæumsvasen. Bevares, jeg syntes absolut den er flottere da jeg så et par billeder af den, end den ordinære Omaggio som jo ellers er køn og stilren - faktisk lidt kedelig efter min mening, men bestemt ikke grim.
Men hvis noget kan trigge mit shopping-gen så er det altså næsten udsolgte eller udsolgte varer. Og da jeg i går fik nys om (eller rettere sagt; en email fra Salling) om at den sagnomspundne vase kom på lager igen i begrænset antal, ja så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at have lyst til at se om jeg kunne snuppe en til min mor.
Klokken 8.12 befandt jeg mig ved Salling - gågaden var stille og tom, som altid på det tidspunkt inden butikkerne åbner. Men da jeg åbnede de store glasdøre ind til Salling var jeg ved at få et chok! Der var kø hele vejen fra rulletrappen (som var afspærret med bånd) og ud til døren. Min søde kæreste var med og vi var SÅ tæt på at gå. Vi grinede også lidt af alle de tosser. Få sekunder efter var vi en af dem. Vi var ret opgivende, hvilket kun blev værre sekund efter sekund, af at der konstant var nogle der forsøgte at snyde sig ind forrest i køen. Dem der stod foran os (som faktisk løb ind foran os ude på gaden for at komme først) var dog søde nok at snakke med. Stemningen var dog tung og anspændt generelt. Starbucks havde en medarbejder ude i køen med smagsprøver på varm kakao med flødeskum og karamelsauce - godt det var en lille en, for den var ret "meget" men dog super lækker! Han var desuden både sjov og sød og det tog toppen af anspændtheden kortvarigt. Særligt da han gik en ny runde med nogle kuponer og på tiltale svarede at det var en kupon til full body massage hos ham - de ældre damer så lettere chokerede ud! Det var så en rabatkupon, men hvem tager ikke gerne imod noget gratis når de har stået i kø i 40 min. og regner med at blive snydt alligevel?

Så skete det. Og selv om kæresten og jeg havde joket lidt med det, så kom det overordentligt meget bag på os at folk bogstaveligt talt spurtede foran i køen, væltede udstillinger, skubbede og maste (HALLO jeg er gravid!!!!). Adskillige kom foran os, men hverken kæresten eller jeg ville nedværdige os til at løbe eller i øvrigt opføre os som dyr for at få fat i en sk*** vase. Da jeg kom op fik jeg dog forholdsvis hurtigt stukket en æske i hånden af en rar Salling-mand, som måske så at jeg ikke havde tænkt mig at slås, samt at jeg jo er gravid og det ville være rigtigt træls at bukke sig ned efter en af de sidste vaser på pallen. Jeg var blevet skilt ad fra min kæreste i al virvaret, men jeg var selvfølgelig glad for at have skaffet min mor en vase. Der var begrænsning på én vase per kunde. Men jeg blev ret glad da jeg så at min kæreste havde købt en til mig! Succes! Og det uden at vi opførte os uciviliseret. Så kan det godt alligevel betale sig at opføre sig pænt. Mest fordi jeg virkelig synes mange af de andre bør skamme sig helt vildt over den opførsel. De uheldige var grædefærdige og et øjeblik overvejede jeg faktisk at give min vase til en anden. Men eftersom mange havde hamstret op til flere vaser, så fik jeg det sådan lidt at jeg gad ikke give min vase til en der lige havde snydt mig i køen. Lærer man ikke allerede i børnehaven hvad kø-kultur er? Jeg måtte så også stå i kø længe for at betale og det var meget ubehageligt at lytte til folk der haglede ned over en man der stod med to vaser i køen. Det var faktisk blandt andet en blondine der havde mast sig forbi mig i køen, der var en af hans mest højrøstede kritikere. Kan du sige hykler??

Nåh ja, men øverst er et billede af min egen vase og jeg er rigtigt glad, men jeg vil ALDRIG nogensinde mere stå i kø for en vare og slet ikke noget så hypet som denne vase. Det var første og sidste gang. Min mors vase er en julegave, så jeg håber ikke hun opdager noget inden. Og det er virkelig tanken der tæller, for hold op hvor er den vase svær at opstøve. Medmindre man giver 1000 på Trendsales eller DBA.